Som pensionist har du stadig mulighed for at optimere din pension
Vigtige ting at huske på
- Du kan ændre din udbetalingsperiode, når du er gået på pension
- Har dine nærmeste ret til en udbetaling ved din død?
- Vælg mellem depotrente og markedsrente
Kan du ændre i din udbetalingsperiode, når du er gået på pension?
Når du er begyndt at få din ratepension udbetalt, kan du stadig vælge at forlænge den periode, som dine rater skal spredes over. Det giver dig en mindre udbetaling hver måned, men kan alligevel være en fordel.
For det første kan du opleve en mindre modregning i din offentlige pension, når udbetalingerne fra din egen pensionsopsparing bliver mindre. For det andet kan du – hvis du har en stor pension – måske undgå topskat ved at sprede din opsparing ud over flere år.
Hvornår skal du senest have din ratepension udbetalt?
Din ratepension skal være udbetalt senest 30 år efter det tidspunkt, du tidligst kan begynde at få den udbetalt. For pensionister i de kommende år vil det sige, at alle pengene skal være udbetalt, når de er 90 år. Da ratepensionen skal udbetales over mindst 10 år, kan du altså vente med at tage hul på den, indtil du fylder 80 år.
Får dine efterladte din pension, hvis du ikke selv når at bruge den?
Hvis du har en ratepension og ikke når at få udbetalt alle pengene, vil
din(e) nærmeste pårørendeNærmeste pårørende
Hvis din pensionsordning er oprettet i 2008 eller senere, er dine nærmeste pårørende (i rækkefølge):
- Ægtefælle eller registreret partner
- Samlever, som enten har boet sammen med dig i to år, eller som du har barn med
- Livsarvinger, dvs. børn, børnebørn mv.
- Arvinger ifølge testamente
- Øvrige arvinger
Hvis din ordning er oprettet i 2007 eller tidligere, er din samlever ikke med i rækken. Her vil det altså være dine børn/arvinger, der får udbetalingen, hvis du ikke har en ægtefælle/registreret partner.
Hvis du ønsker, at andre end nærmeste pårørende får pengene, kan du indsætte en eller flere særligt begunstigede på din pensionsordning.
Du har altid ret til at begunstige din (fraskilte) ægtefælle, dine livsarvinger (børn, børnebørn mv.), stedbørn og din samlever. På nogle typer af forsikringer kan du indsætte, hvem du vil. Du kan fastlægge begunstigelsen ved at skrive til AP Pension.
Hvis du har indsat en navngiven begunstiget, kan du senere ændre din beslutning, hvis du ikke længere synes, at den pågældende skal have en udbetaling. Også i det tilfælde kan du skrive til AP Pension.
typisk få resten af din opsparing.
Hvis du har en livsvarig livrente, bliver den som udgangspunkt kun udbetalt, så længe du lever. Dog kan du, inden du går på pension, købe en garanti på din livrente. Den sikrer, at dine efterladte får udbetalt et beløb, hvis du dør inden for den årrække, garantien løber.
Kan du investere din opsparing som pensionist?
Inden du går på pension, vælger du, om din opsparing skal forrentes med depotrente eller markedsrente, mens du får udbetalt pensionen. Du bestemmer altså selv, om du vil løbe den investeringsrisiko, der er forbundet med markedsrente, for til gengæld at få mulighed for et højere afkast.
Hvis du vælger markedsrente, kan du lade AP Pension stå for investeringen af din opsparing eller investere selv. Husk, at det er din pension, der er på spil, og at det både kræver tid og viden, hvis du selv vil investere din opsparing.