Giv dine børn økonomisk tryghed, hvis der sker dig noget
Vigtige ting at huske på
- Sørg for, at din familie har et stærkt sikkerhedsnet
- Du kan selv indbetale til pension under barsel
- Har du overvejet at oprette en børnepension?
Hvorfor har dine børn betydning for din pensionsordning?
Med børn følger mange glæder - og faste udgifter. Men hvad nu hvis der sker dig noget alvorligt? Har du og din familie så stadig råd til mad, bolig, ferier, fritidsinteresser, konfirmation, efterskole og alt det andet?
Når du har en pensionsordning, kan du spænde et sikkerhedsnet ud under din families privatøkonomi. Med i ordningen er forsikringer, som dækker i svære situationer. Forsikringerne kan du skrue op og ned for undervejs i livet, så du fx kan vælge at være bedre dækket, mens du har hjemmeboende børn at forsørge.
Hvad sker der med din pensionsordning, mens du er på barsel?
Hvis du får løn under din barsel, vil indbetalingerne til din pension typisk fortsætte. Men hvis du har en barselsperiode uden løn, bliver der normalt ikke indbetalt til din pension imens. Din barsel kan derfor betyde, at du ender med at få en lavere pension, medmindre du selv indbetaler ekstra under eller efter barslen.
Forsikringerne i din pensionsordning fortsætter typisk uden ændringer, mens du er på barsel.
Har din familie råd til hverdagen, hvis du bliver syg eller dør?
Har du tænkt på, om familiens budget hænger sammen, hvis du bliver for syg til at arbejde eller i værste fald mister livet?
Ellers kan du overveje at skrue op for dine forsikringer, som dækker, hvis du bliver for syg til at arbejde eller dør. Så får du og dine nærmeste et stærkere økonomisk sikkerhedsnet.
Har du overvejet at oprette en børnepension?
Du kan give dine børn en økonomisk tryg opvækst, selvom du skulle dø, før de bliver voksne. Hvis du har en børnepension, vil dine børn efter din død få en månedlig udbetaling, indtil de fylder 18, 21 eller 24 år.
Indtil barnet fylder 18 år, er det den efterladte forælder (eller værge), der modtager udbetalingen. Pengene kan være en hjælp til at forsørge barnet.
Hvem får dine penge, når du dør?
Hvis du har en pensionsopsparing og/eller forsikringer, som bliver udbetalt ved din død, er det som udgangspunkt
din(e) nærmeste pårørendeNærmeste pårørende
Hvis din pensionsordning er oprettet i 2008 eller senere, er dine nærmeste pårørende (i rækkefølge):
- Ægtefælle eller registreret partner
- Samlever, som enten har boet sammen med dig i to år, eller som du har barn med
- Livsarvinger, dvs. børn, børnebørn mv.
- Arvinger ifølge testamente
- Øvrige arvinger
Hvis din ordning er oprettet i 2007 eller tidligere, er din samlever ikke med i rækken. Her vil det altså være dine børn/arvinger, der får udbetalingen, hvis du ikke har en ægtefælle/registreret partner.
Hvis du ønsker, at andre end nærmeste pårørende får pengene, kan du indsætte en eller flere særligt begunstigede på din pensionsordning.
Du har altid ret til at begunstige din (fraskilte) ægtefælle, dine livsarvinger (børn, børnebørn mv.), stedbørn og din samlever. På nogle typer af forsikringer kan du indsætte, hvem du vil. Du kan fastlægge begunstigelsen ved at skrive til AP Pension.
Hvis du har indsat en navngiven begunstiget, kan du senere ændre din beslutning, hvis du ikke længere synes, at den pågældende skal have en udbetaling. Også i det tilfælde kan du skrive til AP Pension.
der får udbetalingen. Ønsker du, at andre skal have pengene, skal du skrive dem ind som begunstigede på din pensionsordning.
Det gør du ved at kontakte AP Pension.
- Hvis din pensionsordning er oprettet i 2008 eller senere, er nærmeste pårørende (i rækkefølge):
- Ægtefælle eller registreret partner
- Samlever, som enten har boet sammen med dig i to år, eller som du har barn med*
- Livsarvinger, dvs. børn, børnebørn mv.
- Arvinger ifølge testamente
- Øvrige arvinger.
*NB! Hvis din ordning er oprettet i 2007 eller tidligere, er din samlever ikke med i rækken. Her vil det altså være dine børn/arvinger, der får udbetalingen, hvis du ikke har en ægtefælle/registreret partner.
Læs mere om arv og begunstigelseArveregler
Ifølge arvereglerne vil arven efter dig blive fordelt således, hvis du ikke har oprettet testamente:
Hvis du er gift/har registreret partner, men ingen børn, arver din ægtefælle/registrerede partner alt, hvad du efterlader dig.
Hvis du er gift/har registreret partner og børn, arver ægtefællen/partneren halvdelen, mens dine børn arver den anden halvdel til deling. Hvis et barn ikke overlever dig, arver barnets børn. Ægtefæller med fælleseje har ret til at sidde i uskiftet bo med fælles børn.
Hvis du er ugift/ikke har en registreret partner, men har børn, arver dine børn det hele.
Hvis du er ugift/ikke har en registreret partner og heller ingen børn, arver dine forældre det hele til deling. Er en eller begge forældre døde, arver deres børn den døde forælders andel. Hvis en søskende ikke overlever dig, arver søskendes børn (niecer og nevøer).
Hvis du ønsker du en anden fordeling, må du oprette et testamente.
Kan samlevere sikre hinanden?
Ja, ved at:
- oprette et almindeligt testamente eller et udvidet samlevertestamente, hvilket giver dem mulighed for at arve, som var de ægtefæller.
- blive omfattet af begunstigelsen "Nærmeste pårørende", hvis den er oprettet efter den 1. januar 2008.