• Bæredygtighed

Vi vil mere for bæredygtigheden

Med det mener vi, at vi værner om bæredygtighed i bred forstand og tager handling for fremtiden.

’Vi vil mere for bæredygtigheden’ handler om, at vi vil arbejde for et klima i balance og et sundere miljø. Vi vil bidrage til bedre sociale forhold og mindre sygdom for den enkelte. Alt sammen bygger på et ansvarligt forretningsfundament. Med andre ord - overskud til hinanden hver især, til fællesskabet og til at investere i verdenen omkring os.

De tre roller.png

Det handler også om, at arbejdet med en bæredygtig forretning er mere end klima. Det vigtige arbejde med at begrænse de negative konsekvenser af klimakrisen fortsætter naturligvis uanfægtet i rollen som pensionsselskab, investor og arbejdsplads, men vores fokus er ligeledes på den sociale og ledelsesmæssige bæredygtighed.

Pensionsselskab

Vi har et ansvar, når vi forsikrer 486.000 kunder. Det giver os samtidig indsigt i, hvordan sundhedsproblematikker kan påvirke vores kunders liv og samfundsøkonomien. Derfor føler vi et stort ansvar for at bidrage til at forbedre sundheden og mindske sygefravær hos vores kunder. I år har vi hjulpet og rådgivet både de enkelte kunder og virksomheder inden for sundhed. Blandt andet har vi rådgivet virksomheder om arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær og givet coaching og sparring til medarbejdere, der er syge eller i mistrivsel. Vi har også støttet lederne i at håndtere konkrete ledelsesdilemmaer i forhold til udfordringer med medarbejdere, der ikke trives. Det skaber værdi for den enkelte og for virksomhederne, samfundet og AP Pension.

Investor

Som investor er vores primære opgave at skabe økonomisk værdi for vores kunder på et ansvarligt grundlag. Vores investeringsaktiver udgør 192 mia. kr., og vi ser det som vores pligt at tage ansvar med de midler. Vi ønsker derfor at skabe det bedst mulige afkast for vores kunder, samtidig med at vi reducerer vores negative påvirkninger på mennesker, miljø og klima og bidrager til en positiv udvikling i samfundet og de projekter, vi aktivt investerer i. Et særligt område i investeringsporteføljen er vores byggeri, som skal sikre fornuftige afkast, samtidig med at vi bygger ansvarligt ved at støtte den grønne omstilling. Det sker f.eks., når vi genanvender byggematerialer, ansvarlighedscertificerer ejendommene og benytter nye teknologier, som reducerer CO2e.

Arbejdsplads

Vores 694 medarbejdere skal opleve et bæredygtigt arbejdsliv og en inkluderende og demokratisk kultur, der fremmer diversitet og sikrer et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Det arbejder vi struktureret med i det daglige, efter vi blev certificeret efter DS 5001-standarden om diversitet og inklusion. Med standarden er AP Pension frontløber for ligestilling og diversitet i branchen. Som virksomhed har vi desuden et ansvar for at minimere vores egen miljøbelastning, blandt andet gennem vores forbrug. Et eksempel er, at vores udtjente elektroniske udstyr bliver afhentet af vores samarbejdspartner indenfor genbrug/gensalgsløsninger, som genbruger og genanvender udstyret frem for, at vi kasserer det som affald.

Den sociale bæredygtighed

Den sociale bæredygtighed er central for den måde vi arbejder på i AP Pension.  F.eks. har AP Pension de senere år arbejdet målrettet og systematisk med ligestilling, ligeløn og lige karrieremuligheder. Det har givet gode resultater: I juni 2023 blev vi som den første danske virksomhed certificeret i den nye ledelsesstandard DS 5001 Ledelsessystem for ligestilling og diversitet, og det er vi meget stolte af. Standarden hjælper os med at arbejde struktureret med blandt andet inkluderende kultur, ikke-krænkende adfærd og karriereveje.

Den ledelsesmæssige bæredygtighed

Konceptet ’bæredygtig forretning’ anskuer vi også ud fra et ledelsesperspektiv; altså hvordan vi leder forretningen. I AP Pension arbejder vi strategisk med at integrere bæredygtighed i forretningen ud fra et overordnet ambitionsniveau. Vi arbejder effektivt for at fremtidssikre forretningsløsninger baseret på principper om bæredygtig forretning, det kræver et helt særligt samspil på tværs af en række forskelligartede forretningsområder i AP Pension. Det rigtige samspil gør, at vi er i stand til at træffe nødvendige strategiske beslutninger forankret i en bæredygtig forretning.

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.