• Samfundsansvar

Vores tilgang til ansvarlige investeringer

Vores strategi er bygget op af tre tilgange: Tilvalg, påvirkning og fravalg.

Vi tilvælger investeringer

Vi tilvælger investeringer, som opfylder vores bæredygtighedskriterier, og som, vi mener, er vigtige for at støtte en bæredygtig udvikling.


Vi arbejder for at påvirke

Vi arbejder aktivt med at identificere områder og påvirke både selskaber og beslutningstagere til at sætte ambitiøse mål og agere mere ansvarligt.


Vi fravælger, når det er nødvendigt

Vi har implementeret eksklusionskriterier for selskaber i vores investeringsunivers. Det betyder, at vi fravælger at investere i selskaber, hvis virksomhed er omfattet af kriterierne.


Klimastrategi og CO2-reduktionsmål for vores investeringer

Vi er medlem af IIGCC’s net zero samarbejde – Paris Aligned Investment Initiative, og det forpligter os til at opnå en klimaneutral investeringsportefølje i 2050 eller før.

AP Pension har vedtaget en ny klimastrategi, der går på flere ben. Klimastrategien sætter både mål for CO2 og øger AP Pensions nuværende mål for grønne investeringer. En styrket indsats for klimarelateret aktivt ejerskab igangsættes også.

Læs mere om klimastrategien


Bæredygtigt fokus i byggeriet reducerer klimabelastningen

Vores byggeprojekter skal skabe et stabilt og konkurrencedygtigt afkast til vores kunder - primært ved at investere i ejendomme med fokus på den grønne omstilling. Som bygherre kan vi gøre en forskel for klimaet. Byggeriet står for en stor andel af verdens samlede CO2- udledning, og der er et stort potentiale for at reducere klimabelastningen.

Certificering er én af nøglerne

Vi kræver, at alle vores erhvervsbyggerier skal DGNB-certificeres til minimum Guld, og at vores boliger skal svanemærkes. Certificeringerne skaber værdi, fordi vi så kan være sikre på, at bygningerne lever op til en lang række krav til f.eks. anvendte materialer, miljø- og sundhedsskadelige stoffer, byggeprocessen, brugsfasen samt affalds- og recirkuleringsfasen.

Sådan kan man opnå en Guld-certificering

Træ og nyttige bakterier sikrer Guld-certificering

Byggeriet Helix Lab i Kalundborg opføres i et samarbejde mellem AP Ejendomme, Kalundborg kommune, Novo Nordisk A/S, Novo Fonden og professionshøjskolen Absalon. Huset skal bruges til kandidatstuderende inden for bio/medico/industri 4.0- uddannelsen.

 

Projektet er opført med træ i de bærende konstruktioner, i facaden og i tagkonstruktionen. Det samlede projekt er DGNB Guld-certificeret.

 

På gulvene er lagt 600 m2 Biomason-fliser. I Biomason-teknologien bruges bakterier til at binde beton sammen. Man udskifter den traditionelle cement i betonen med Biomason-cement, som produceres og binder betonen sammen ved stuetemperatur. Derfor er energiforbruget markant mindre end ved produktion af traditionel cement.

 

Projektet i Kalundborg er Biomasons største levering til dato i hele verden og den første levering i Europa. Fliserne er indkøbt i et samarbejde mellem AP Ejendomme og Novo Fonden.

Materialer reducerer CO2-aftrykket

Når vi vælger materialer, gør vi det med en ambition om, at vi kan reducere byggeriets samlede CO2-udledning.

AP Ejendomme har i 2021 indgået et partnerskab med Aalborg Portland om anvendelse af FutureCEM, en ny type cement, som har et lavere CO2-aftryk end traditionel cement. Cement er som hovedbestanddelen i beton et uomgængeligt materiale i ethvert byggeri.

FutureCEM vil udgøre et centralt materiale i vores byggeproces. AP Ejendomme sigter efter en konvertering til FutureCEM i alle sine byggerier. Det skal med sit op til 30 procent lavere CO2-aftryk bidrage til vores samlede klimaambitioner.

Energioptimering reducerer bygningens CO2-udledning

Energistyring og -optimering er en effektiv metode til at sikre optimal udnyttelse af vores ejendommes energiforbrug og reducere CO2-udledningen.

Gennem energioptimering opnår vi lavest muligt energiforbrug, sparer driftsomkostninger og fastholder de opnåede energibesparelser til gavn for både miljø, samfund og den enkelte lejer.

DEAS foretager på vores vegne energiscreeninger af udvalgte ejendomme og overvåger bygningens tilstand, brugssituation og forbrugsdata. Det hjælper til at skabe gennemsigtighed i bygningsdriften og identificere optimeringspotentialer.

Det handler ikke kun om klimaet

CO2-reduktion og energioptimering er centrale faktorer i vores byggerier, men også social bæredygtighed er i vores optik afgørende.

Social bæredygtighed i byggeriet kan blandt andet bidrage til øget diversitet, fleksibilitet og høj arkitektonisk kvalitet i en bebyggelse.

Vi arbejder med at udvikle koncepter for, hvordan beboerne i vores ejendomme bedst trives. Og vi vil bidrage til, at beboerne i vores ejendomme opnår de bedste rammer for et langt, sundt og godt liv.

Socialt byggeri, ansvarlige investeringer.JPG

Sådan arbejder vi for at skabe et socialt bæredygtigt byggeri:
  • Fornyer boliger, så de kan være med til at transformere et udfordret område
  • Skaber en blandet beboersammensætning af børn, unge, familier, ældre, forskellige uddannelser, sociale lag og indtægter
  • Arbejder med smart design, der inviterer til social kontakt og dermed kan bidrage til at bekæmpe ensomhed
  • Etablerer fælles faciliteter
  • Skaber boliger, som mange har råd til at bo i
  • Designer byggeriet til godt ophold – både inde og ude. Vi arbejder f.eks. med lys, lyd, grønne arealer mm.

Se vores udvalg af boliger

 

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.