Arbejdsmiljø
Et godt arbejdsmiljø består af flere forskellige elementer. Herunder har vi samlet nogle konkrete værktøjer om psykologisk tryghed, feedback, god mødekultur og ABC for mental sundhed. På den måde kan I aktivt arbejde med det gode arbejdsmiljø i jeres virksomhed.
Materialer om psykologisk tryghed
Har I en høj grad af psykologisk tryghed i jeres organisation?
Psykologisk tryghed er en kultur, der opstår, når vi frit kan udtrykke egne ideer og bekymringer, stille spørgsmål, begå fejl og tage risici uden frygt for negative konsekvenser eller fordømmelse.
Psykologisk tryghed hænger sammen med både høj performance og god trivsel.
På denne siden finder du forskellige materialer til at arbejde med psykologisk tryghed i din organisation, og som leder får du også værktøjer til at blive en god rollemodel for netop psykologisk tryghed.
Introduktion til psykologisk tryghed
Udvidet indhold om psykologisk tryghed
Materialer om god mødekultur
Holder I effektive og værdiskabende møder i jeres organisation?
Der bliver holdt mange møder i de fleste virksomheder. Møder kan have meget forskellig kvalitet, og det påvirker udbyttet af møderne.
Med simple værktøjer kan I sikre en god kvalitet i jeres møder til gavn for jeres virksomhed. Både fordi det forbedrer arbejdsprocesserne, og også fordi det påvirker trivslen positivt.
Begge dele til stor fordel for jeres virksomhed og bundlinje.
Herunder finder du forskellige materialer til at arbejde både med god mødekultur og god mødeledelse.
Materialer om ABC for mental sundhed
Arbejder I målrettet med at fremme den mentale sundhed i jeres organisation?
Bevægelse og fysisk aktivitet bidrager til både fysisk og mental sundhed, og kan samtidig bidrage til sunde fællesskaber.
Gående møder er et simpelt koncept, som kan implementeres i hverdagen og benyttes af alle i jeres organisation.
På denne side finder du materiale med en beskrivelse af gående møder samt konkret materiale til at implementere konceptet.
Materialer om feedback
Hvor gode er i til at give konstruktiv feedback i jeres organisation?
For at trives og sikre en høj grad af performance har vi brug for at vide, hvornår vi er en succes. Desuden skaber det et godt arbejdsmiljø, at alle bliver anerkendt for det, de bidrager med.
Til det er feedback et simpelt og værdifuldt værktøj, som nemt kan implementeres i hverdagen.
Feedback kan gives og modtages af alle, og herunder kan du downloade en simpel struktur til dette.