Søg praktik hos os, og få masser af erfaring med kundenærhed, finansielle forhold og pension
Drømmer du om en karriere inden for forsikring og pension? Så kan du tage de første skridt ind i en spændende branche gennem et praktikforløb hos os.
Med et praktikforløb som finansbachelor kan du på femte semester af din uddannelse, prøve din viden af i praksis og få fyldt godt op i værktøjskassen med personlige og praktiske erfaringer. I AP Pension vil du ikke blot få indsigt i pensionsfaget, men også hvordan vi hver dag udmønter vores kulturprincip om at være kundenære.
Du vil få en grundig introduktion til både vores forretning og vores organisation, og du vil indgå i et fællesskab af gode kollegaer. Du vil prøve kræfter med både administration og kundeservice og tage aktiv del i de daglige opgaver, så du får indsigt i, hvordan vi arbejder i et stort pensionsselskab.
Vi forventer at du er proaktiv og tager aktiv del i din egen udvikling. Vi understøtter dig selvfølgelig hele vejen med sparring og hjælp. Du vil blandt andet løbende mødes med en fra vores HR-afdeling, og du får tilknyttet en mentor, så du har en at tale opgaver og din personlige udvikling med.
Søg en praktikplads
Vi ansætter to finansbachelorer hvert år med start på femte semester.
Hvis det lyder som noget for dig, så hold øje med appension.dk eller vores LinkedIn-profil, hvor vi slår nye stillinger op i efteråret.
Mulighed for studiejob
Hvis du undervejs i dit praktikforløb får interesse i et studiejob hos os, så vend det endelig med os. Du kan læse mere om studiejobs hos os her.
- Kontakt os, hvis du har brug for hjælp
-
Har du spørgsmål til praktikforløb hos os, er du velkommen til at skrive til os.