Hvad er vores fossilstrategi?
I 2021 besluttede AP Pension, at investeringsporteføljen skal være klimaneutral senest i 2050. Vejen imod en klimaneutral portefølje har bl.a. medført en opdateret tilgang til AP Pensions investeringer i den fossile sektor. De skærpede eksklusionskriterier indenfor den fossile sektor skal ses som en naturlig forlængelse af vores efterlevelse af Parisaftalen og bæredygtig ageren.
Fossile eksklusionskriterier
Den fossile strategi bygger på fastsatte kvantitative eksklusionskriterier indenfor kul, forsyning, tjæresand samt olie og gas, men vi har som en del af vores frasalgsstrategi også valgt at tage udgangspunkt i en individuel og holistisk analyse af de selskaber indenfor forsynings- samt upstream olie- og gassektoren, som ikke fanges af de kvantitative kriterier.
Strategi og fokuseret indsats overfor banker med fossile forretningsaktiviteter
AP Pension investerer fortsat indirekte i fossile selskaber via vores investeringer i banker, som indtil videre fortsætter med at levere finansielle ydelser til fossile selskaber, der ikke lever op til Parisaftalen.