• Samfundsansvar

Krig i Ukraine: Det gør AP Pension

Ruslands invasion af Ukraine, som nu raser på tredje år, strider mod internationale normer og konventioner samt fundamentale menneskerettigheder. OECD har kaldt Ruslands krigsførelse for en overtrædelse af international lov, og 141 FN-lande stemte den 2. marts 2022 for en resolution, der fordømte krigen og krævede, at Rusland straks trak sine soldater ud af Ukraine.

Som følge af krigen har blandt andet FN, EU og G7-landene indført omfattende sanktioner mod Rusland og mod en lang række personer og virksomheder, som kan have en tilknytning til regimet i Kreml.

Som ansvarlig investor ønsker AP Pension ikke at bidrage hverken direkte eller indirekte til overtrædelser af menneskerettigheder i konfliktramte områder, og samtidig har vi et ansvar for at være med til at sikre, at sanktioner overholdes og gennemføres rettidigt og hensigtsmæssigt.

Herunder er en gennemgang af de tiltag, AP Pension har iværksat i forbindelse med krigen i Ukraine.

Screening af investeringer

Med udgangspunkt i vedtagne sanktioner og FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, der indgår i AP Pensions ’Politik for Ansvarlighed og Bæredygtighed på Investeringsområdet’, udførte vi en screening af vores investeringer på tværs af alle aktivklasser. Formålet var at identificere selskaber med stor risiko for at forårsage, bidrage til eller være direkte forbundet med faktiske og potentielle negative påvirkninger af menneskerettigheder som følge af deres forretningsaktiviteter til Rusland.

På baggrund af screeningen har vi gennemført en række tiltag.

Ingen investeringer i russiske statsobligationer eller statsejede selskaber

Siden august 2020 har AP Pension ikke investeret i russiske statsobligationer, fordi vi vurderer, at Rusland ikke lever op til vores generelle bæredygtighedskriterier. Kriterierne for statsobligationer handler blandt andet af graden af politisk frihed i det pågældende land, og hvorvidt landet er underlagt sanktioner.

Beslutningen om ikke at inkludere russiske statsobligationer i vores investeringer har desuden medført, at selskaber, der er ejet af den russiske stat (over 50 procent ejerskab), er blevet ekskluderede.

Listen over russiske selskaber, som er blevet ekskluderede, fremgår af vores eksklusionsliste.

Russiske investeringer via eksterne fonde

En lille del af AP Pensions kunder investerer selv deres pension i eksterne fonde fra vores åbne fondsliste. Her er primært tale om eksterne fonde, hvor det er den eksterne forvalter, der træffer de investeringsmæssige beslutninger. AP Pension har ikke medbestemmende indflydelse på investeringerne i disse fonde, og det betyder, at vi ikke altid kan få implementeret vores investeringspolitik eller vores eksklusionsliste fuldt ud. Vi opfordrer dog altid forvalterne til at følge vores eksklusionsliste.

Pr. 20. februar 2024 har AP Pension beholdning i følgende selskaber via eksterne fonde:

Selskabsnavn

Fondsnavn (forvalter)

VCKO LI

Fidelity Gl. Tech Aktier

Dilemmaer og udfordringer

Selskaber med væsentlig eksponering til Rusland

I AP Pensions internt forvaltede mandater er der investeringer i en række selskaber, som har relationer til Rusland. Det kan være i form af aktiviteter, værdikæder eller leverandører. AP Pension har prioriteret et øget aktivt ejerskab over for de selskaber, der har en væsentlig eksponering via sine aktiviteter og relationer til Rusland, og hvor risikoen for at bidrage til negative påvirkninger på menneskerettighederne er vurderet størst. Listen af selskaber, som vi har været i dialog med siden marts 2022, kan findes på vores observationsliste.

Det er vigtigt at bemærke, at vurderingen af hvorvidt et selskab bør forblive i eller forlade en konfliktramt situation, som involverer betydelige menneskerettighedsrisici, sjældent er en sort-hvid beslutning. Det vil være kontekstafhængigt og vil typisk kræve en samlet vurdering af de negative indvirkninger på menneskerettighederne, hvis selskabet henholdsvis bliver i eller forlader området. AP Pension kan ikke bestemme, hvilken beslutning et selskab skal træffe i en given situation, men AP Pension kan forsøge at påvirke selskabet til ansvarlig adfærd.

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.