• Bæredygtighed

Peter Jepsen.jpg

Peter Jepsen

Kandidatvideo

Hvem er jeg?

Jeg er 50 år og bor i København sammen med min hustru, der er sygeplejerske, og vores to børn på 13 og 16 år.

Jeg er uddannet cand.comm. i 2000 og arbejder som selvstændig kommunikationsrådgiver i Jepsen+, som jeg etablerede i 2017. Desuden har jeg skrevet bogen ”Som ringe i vandet – Strategisk PR og omdømme i en forandret medievirkelighed”, som bl.a. bliver brugt på CBS og RUC, hvor jeg har undervist som ekstern lektor. Endelig er jeg bestyrelsesmedlem i Gunver Nielsen Stensmoses Mindefond.

Tidligere har jeg været kommunikationschef i PensionDanmark, og jeg har både som selvstændig kommunikationsrådgiver og som rådgiver på kommunikations-, PR- og reklamebureauer arbejdet med den finansielle sektor i form af pensions- og forsikringsselskaber, banker, investeringsselskaber, erhvervsdrivende fonde og finansielle rådgivere. Derfor har jeg fulgt den finansielle sektor – og i særdeleshed pensionsbranchen – i mere end 20 år.

Min fritid bruger jeg sammen med familie og venner samt med lidt løb, svømning og styrketræning. Desuden skriver jeg skønlitteratur, når tiden tillader det.

Hvorfor skal du stemme på mig?

Pension har en stor betydning i de fleste menneskers liv. Enten når de efter endt arbejdsliv gerne skal have råd til at leve det liv, de ønsker, eller hvis de – eller deres familie – bliver ramt af sygdom eller mister evnen til at arbejde før pensionen.

Derfor kan man sige, at vi både forhåbentlig og forhåbentligt ikke får brug for vores pensionsordning. Men i begge tilfælde er det vigtigt, at både pensionen og de tilhørende forsikringer passer til vores liv og det sted i livet, vi er.

Det er desværre bare ikke altid tilfældet. Rigtig mange mennesker får ikke løbende givet deres pensionsordning et eftersyn og opdateret den til de personlige og aktuelle livsvilkår.

Derfor vil jeg arbejde for, at AP Pension bliver endnu bedre til at hjælpe kunderne med at bruge deres valgmuligheder. Det vil jeg gøre ved at have fokus på særligt tre ting:

1. At bidrage til at gøre AP Pensions kommunikation, kunderådgivning og selvbetjeningsløsninger endnu bedre.

2. At være en stemme for dem, der ikke har stort kendskab til pension, eller synes, det er svært at forstå.

3. At repræsentere selvstændige samt små og mellemstore virksomheder.

CV
Kompetencevurdering

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.