Niels Jørgen Ellegaard
- Valggruppe: B1
- Mail: Niels@kredsoest.dk
- Telefonnummer: 2967 2198
Hvem er jeg?
Jeg er født i 1958 og er ugift og bosiddende i V. Aaby på Sydfyn (11 km. fra Faaborg).
Har siden 1976 været ansat i Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor jeg har arbejdet med mange forskellige opgaver fra pension, landbrugskunder, erhvervs- og privatkunder, betalingsformidling og meget mere. P.t. er jeg ansat i Filialservice med netbank som et at arbejdsområderne. Endvidere har jeg været tillidsrepræsentant og samarbejdsudvalgsmedlem i Sparekassen siden 1988.
Er kredsbestyrelsesmedlem i Finansforbundet Kreds Øst og har tidligere været næstformand i kredsen og hovedbestyrelsesmedlem i Finansforbundet gennem 17 år.
Uddannet sparekasseassistent, merkonom i Finansiering og er også Statsautoriseret Ejendomsmægler og Valuar.
Fritidsinteresser dækker over bl.a. Gymnastik og foreningsarbejde mere generelt.
Har siddet i bestyrelsen for bl.a. TietgenSkolen i Odense, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Sparekassen gennem 20 år frem til 2012. FSP i godt 2 år og så i Foreningen AP Pension f.m.b.a. siden 2017.
Hvorfor skal du stemme på mig?
Jeg stiller op til genvalg til bestyrelsen i Foreningen AP Pension f.m.b.a. fordi jeg fortsat mener jeg har noget at byde ind med i bestyrelsesarbejdet. Jeg kan med mange års bestyrelseserfaring byde ind med meget i forhold til bl.a. strategi, foreningsejerskab, regnskab, forretningsforståelse og jeg vil gerne fortsat arbejde for at Pensionskassen er til for alle medlemmer og vil bevare vores kerneværdier også i fremtiden, herunder kundeejerskabet – og det i et meget udfordrende pensionsmarked. Jeg vil også genre være med på til at komme i mål med nyt kernesystem og følge strategien ”Kundenær” på nærmeste hold.
Selvom jeg er ved at være oppe i årene har jeg ikke tænkt mig af ”løbe af pladsen” i den kommende valgperiode frem til 2027.
Med en stemme på mig får et bestyrelsesmedlem der altid er forberedt til møderne og som har forholdt sig til bestyrelsesmaterialet. Jeg er bredt funderet og vil ikke kun løbe efter én mærkesag, idet vi som bestyrelsesmedlem skal se på helheden og hele tiden vurdere hvad der er bedst for medlemmerne og koncernen AP Pension i den givne situation.
Sæt kryds ved Niels Jørgen Ellegaard på jeres stemmeseddel - på forhånd tak for støtten og opbakningen.