• Bæredygtighed

Heidi P Mann.jpg

Heidi Paulsen Mann

  • Valggruppe: B2
  • Mail: heidi@havnegade.dk
  • Telefonnummer: 2855 5088
Hvem er jeg?

Født og opvokset i København, med et års bopæl i Sandefjord, Norge samt knap fire års bopæl i Barcelona, Spanien. Gift på 20. år og har fire hjemmeboende teenagere. Har siden 2014 arbejdet som selvstændig regnskabskonsulent for mindre virksomheder (foreninger med og uden begrænset ansvar, erhvervsdrivende fonde, ApS’er og I/S’er) indenfor forskellige brancher. Har tidligere arbejdet med filmproduktion og forsikring hhv. som selvstændig og lønansat. Indenfor forsikring var jeg også tillidsrepræsentant og personaleforeningsformand samt medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem på nordisk plan. 

Engageret flere steder, frivilligt og professionelt, på lokalt, national og nordisk plan, senest dansk repræsentant & bestyrelsesmedlem i NSRS (Nordic Sustainability Reporting Standard, et værktøj der understøtter SMV’er i en transparent og ansvarlig praksis for bæredygtighedsrapportering).  

Interesserer mig for mental og fysisk sundhed, kunst, klima, økonomi, digitale værktøjer og fællesskaber. I min fritid og hverdag værdsætter jeg roning, vandring og cykling i naturen, og gerne i selskab med gode venner, familie eller nye bekendtskaber. Film, litteratur og kunstudstillinger står også i høj kurs. 

Hvorfor skal du stemme på mig?

Som kundeejet pensionsselskab, skal AP Pensions bestyrelse være demokratisk bredest muligt repræsenteret blandt sine medlemmer. Med en stemme på mig vil du få en kompetent repræsentant for en bred vifte af de mange mindre virksomheder, som endnu ikke ser sig repræsenteret i bestyrelsen. Jeg har mange års praktisk erfaring med at drive en mindre virksomhed, hvor det ikke kun er det finansielle der skal være styr på – i hverdagen handler det også om hvordan du, dine medarbejdere og din virksomhed kan trives i verden som er udfordret på klima- og biodiversitetskrisen, geopolitiske konflikter, øget ulighed og faldende trivsel, især blandt børn og unge.  

For at løse de udfordringer, skal vi i fællesskab samarbejde om hvordan vi investerer vores pensionsmidler, så alle virksomheder bidrager bedst muligt til en bæredygtig udvikling og leveværdig fremtid. Pensionsopsparing er en investering i fremtiden, både i kroner øre og i den verden vi skal leve i og af.  

I bestyrelsen vil jeg arbejde for at kombinere bæredygtige investeringer med stabile afkast til os medlemmer, og jeg vil igennem bæredygtighedsoptik i bestyrelsen arbejde for løsninger og samarbejder, som både på den korte og lange bane kan styrke den enkelte pensionsopsparer og den enkelte virksomhed, dennes medarbejdere og den verden vi lever i.  

Udfordrende opgave, som jeg går til lyttende, ydmygt, udholdende, nysgerrigt, kritisk og tålmodigt. 

CV
Kompetencevurdering

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.