Du bliver belønnet, hvis du arbejder efter pensionsalderen
Der har længe været forskellige ordninger, som skal gøre det mere økonomisk attraktivt at arbejde efter. pensionsalderen, og den sidste dag i maj vedtog Folketinget endnu en ”gulerod”, nemlig at evt. arbejdsindtægt – uanset størrelse – ikke længere modregnes i folkepensionen. Vi giver et overblik over mulighederne.
Ingen modregning af arbejdsindtægter
Som sagt bliver din egen løn ikke længere modregnet i folkepensionen, hverken i folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg, og det gør din ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt heller ikke. Det betyder, at uanset hvor meget I tjener ved at arbejde, så kan du samtidig få udbetalt folkepension.
Det er som sagt kun arbejdsindtægter, som ikke længere modregnes. Hvis din ægtefælle/samlever eller du selv får udbetalt pension ud over folke- eller førtidspension, har kapitalindkomst eller lignende, indgår disse indtægter i beregningen af pensionstillægget, som eventuelt kan bortfalde helt. Du vil dog altid kunne få udbetalt grundbeløbet.
De nye regler træder i kraft 1. januar 2024, med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023. Det betyder, at hvis du har en arbejdsindtægt i 2023, vil du kunne opleve, at du ikke i første omgang får den fulde folkepension, du efter de nye regler er berettiget til, men at du i 2024 vil få en merudbetaling.
Seniorpræmie
Hvis du er født efter 1954 og fortsætter med at arbejde, efter du har nået folkepensionsalderen, kan du have ret til en såkaldt seniorpræmie.
Det kræver, at du arbejder mindst 1.560 løntimer, dvs. 30 timer om ugen, det første år efter din folkepensionsalder. Og hvis du arbejder lige så meget det andet år efter din folkepensionsalder, får du endnu en seniorpræmie.
Hvis du opfylder betingelserne, får du det første år et skattefrit engangsbeløb på 45.415 kr. (2023) og det andet år 27.033 kr. (2023).
Seniorpræmien udbetales automatisk.
Udskyd folkepensionen og få ventetillæg
Hvis du venter med at få udbetalt folkepension, selvom du har nået folkepensionsalderen, kan du optjene et ventetillæg, så din folkepension bliver større. Det er dog et spørgsmål, om det kan betale sig nu, hvor arbejdsindtægter ikke længere bliver modregnet i folkepensionen, medmindre du har en meget høj indkomst og betaler topskat. Så kan det måske stadig betale sig at udsætte din folkepension.
For at få ventetillæg skal du arbejde mindst 750 timer om året i den tid, du udskyder folkepensionen. Det svarer til ca. 14 ½ timer om ugen.
Ventetillæg bliver beregnet som en procentdel af dit grundbeløb og pensionstillæg, medmindre du vælger at få dit grundbeløb udbetalt som et engangstillæg.
Ventetillæggets størrelse afhænger af:
- hvor længe du udskyder pensionen
- hvor gammel du er på det tidspunkt, hvor du vælger at få folkepensionen udbetalt
- hvordan du vælger at få dit ventetillæg udbetalt
Udbetaling Danmark, som står for udbetaling af folkepension, kan først kan beregne tillægget, når du vælger at få din folkepension udbetalt. De anbefaler derfor, at du kontakter en privat rådgiver, hvis du vil have rådgivning om, om det kan betale sig for dig at udskyde din pension.
Sæt folkepensionen på pause og få ventetillæg
Hvis du vælger at få udbetalt din folkepension, når du når folkepensionsalderen, kan du senere sætte udbetalingen på pause og begynde at arbejde igen. Så kan du optjene ret til et ventetillæg, hvis du arbejder mindst 750 timer om året. Du kan udskyde pensionen i to omgange og optjene et ventetillæg.
Du kan læse mere om ventetillægget ovenfor.
Har du allerede udskudt din folkepension?
Hvis du allerede har valgt at udsætte udbetalingen af din folkepension, fordi du stadig er på arbejdsmarkedet, bør du overveje, om det stadig er en god ide at vente med at få folkepensionen udbetalt, når din løn ikke længere bliver modregnet.
Læs mere
Du kan læse mere på borger.dk