• Samfundsansvar

Ligebehandling og sundhedsforsikring i AP Pension-koncernen

Finanstilsynets temaundersøgelse om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring er afsluttet. Herunder kan du læse, hvordan AP Pension-koncernen forholder sig til situationen.

I efteråret 2020 igangsatte Finanstilsynet en temaundersøgelse om en række forsikrings- og pensionsselskabers mulige overtrædelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser (forsikringsligebehandlings-loven).

Finanstilsynet har afsluttet sin undersøgelse og har i den forbindelse givet Skandia Link Livsforsikring A/S (Skandia), som i dag er en del af AP Pension-koncernen, et påbud om at orientere nuværende og tidligere kunder om, at Skandia har haft forsikringsvilkår, der har været i strid med reglerne i forsikringsligebehandlingsloven.

Samtidig har Finanstilsynet foretaget politianmeldelse af Skandia for overtrædelse af reglerne i §§ 8 og 18 b, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser.

AP Pension tager både påbuddet og politianmeldelsen til efterretning og stiller os til rådighed for myndighederne i det videre forløb.

AP Pension vil sende breve til nuværende og tidligere kunder

I perioden siden efteråret 2020 har AP Pension kontaktet cirka 3.500 kvinder, som vi vurderede, kunne have fået et uberettiget afslag på dækning fra deres sundhedsforsikring i forbindelse med graviditet. Det har ført til cirka 80 sager, hvor vi har udbetalt refusion samt en kompensation for forskelsbehandling.

Som konsekvens af påbuddet til Skandia, vil AP Pension nu sende orientering om sagen til alle nuværende og tidligere kunder de seneste 10 år, som vi har adresseoplysninger på.

AP Pension er kundernes selskab

Da AP Pension i januar 2019 købte den danske del af Skandia, var vi desværre ikke opmærksomme på, at lovgivningen om ligebehandling ikke var implementeret tilstrækkeligt i forsikringsbetingelserne for Skandias sundhedsforsikringer. Det kan vi kun beklage.

AP Pension er ejet af kunderne, og vi har ingen andre interesser eller hensyn end at sikre, at kunderne får de forsikringsydelser, de er berettigede til. Derfor ser vi med stor alvor på denne situation.

Kontakt os ved tvivl

Hvis du mener, at du kan have fået et uberettiget afslag på grund af graviditet, eller har undladt at kontakte Skandia på grund af en undtagelse i forsikringsbetingelserne vedrørende graviditet, så beder vi dig kontakte os, så vil vi vurdere din sag.

Du kan sende eventuel dokumentation til os ved at bruge denne formular. Dokumentation kan for eksempel være kvitteringer for behandling, henvisning fra din læge, en journaludskrift eller lignende.

Du kan læse hele påbuddet på skandia.dk

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.