• Samfundsansvar

Høje afkast og 280 mio. kr. i loyalitetsbonus til kunderne

AP Pension opnåede et samlet investeringsafkast på 8,4 mia. kr. før pensionsafkastskat i de første seks måneder af 2021, og med afkast på op til 12,1 procent i livscyklusproduktet AP Active kunne kunder med 30 år til pension glæde sig over, at de fik nogle af branchens højeste afkast.

Første halvår 2021 i overskrifter:

  • Afkast på op til 12,1 procent i markedsrente
  • 280 mio. kr. i AP Loyalitetsbonus til kunderne
  • 30.000 kunder og 3,3 mia. kr. i AP Bæredygtig
  • Resultat efter skat på 390 mio. kr.
  • Underskud på syge- og ulykkesforsikringer på 403 mio. kr.
  • Migrering af Skandia gennemført

Branchens højeste afkast

AP Pension opnåede et samlet investeringsafkast på 8,4 mia. kr. før pensionsafkastskat i de første seks måneder af 2021, og med afkast på op til 12,1 procent i livscyklusproduktet AP Active kunne kunder med 30 år til pension glæde sig over, at de fik nogle af branchens højeste afkast.

- Jeg er utrolig glad på kundernes vegne over, at vi endnu gang ligger blandt de allerbedste, når det handler om at få pensionsopsparingen til at vokse. Jeg synes, at det viser styrken og holdbarheden i en aktiv og offensiv tilgang til forvaltning og en uafhængighed, der betyder, at vi kan vælge blandt de bedste kapitalforvaltere i verden til de aktiver, vi vælger at få forvaltet eksternt, siger Bo Normann Rasmussen.

30.000 kunder investerer bæredygtigt

AP Pension lancerede i sommeren 2019 den bæredygtige investeringslinje AP Bæredygtig, og selskabet anbefaler i dag sine kunder at placere 1/3 af deres pensionsbidrag her. Den anbefaling følger mere end 30.000 kunder, og deres samlede opsparing i AP Bæredygtig udgjorde cirka 3,3 mia. kr. ved halvåret 2021.

Også kunderne i AP Bæredygtig fik solide afkast på op til 10,8 procent for de kunder med 30 år til pension.

280 mio. kr. i loyalitetsbonus til kunderne

AP Pension kom ud af årets første seks måneder med et overskud på 390 mio. kr. efter skat. Det er en væsentlig forbedring sammenlignet med samme periode sidste år, hvor resultatet lød på -104 mio. kr. Resultatet er påvirket positivt af indtjening på kapitalforvaltningen og gevinster fra salg af ejendomsprojekter, mens stigende omkostninger og resultatet af syge- og ulykkesforsikringer trækker i den negative retning.

- Jeg er utroligt glad for, at vi har opnået et positivt resultat efter årets første seks måneder. Det viser, at vi er i stand til at tjene penge, og det er en af forudsætningerne for, at bestyrelsen har besluttet, at vi kan tildele cirka 280 mio. kr. AP Loyalitetsbonus til kunderne i år, siger administrerende direktør Bo Normann Rasmussen.

AP Pension har i en årrække arbejdet med at skabe bedre balance på syge- og ulykkesforsikringerne, og selvom der er underskud på 403 mio. kr. i SUL-forretningen efter første halvår 2021, tror direktøren på, at der vil ske fremskridt i den underliggende forretning i de kommende år.

- Vi har fokus på at hæve priserne til et niveau, der er fair for alle vores kunder uanset deres forhandlingskraft, og sideløbende arbejder vi med en lang række tiltag, der skal hjælpe vores kunder med at blive mindre syge. Det gælder både indsatser over for de enkelte kunder og over for arbejdsgiverne. Alt sammen initiativer, som vi forventer, vil bidrage til et liv med mindre sygdom for vores kunder, færre sygedage for virksomhederne og færre forsikringsudgifter for os selv som pensionsselskab, siger Bo Norman Rasmussen.

Integrationen af Skandia gennemført

En af de helt store milepæle for AP Pension har været integrationen af Skandia, som AP Pension købte af den svenske Skandia-koncern i januar 2019. Denne proces blev afsluttet i løbet af foråret og sommeren 2021, hvor Skandia-kunderne blev flyttet endeligt over på AP Pensions it-platform.

- Integrationen af Skandia har taget længere tid, end vi havde forventet, så jeg er glad for, at vi nu er kommet i mål med det store arbejde. Vores medarbejderne har gjort en kæmpe indsats under til tider svære vilkår, så det skylder jeg dem en stor tak for. Nu er de tidligere Skandia-kunder på plads i AP Pensions systemer, og det vil gøre den fremtidige servicering og administration af dem mere smidig og effektiv, slutter Bo Normann Rasmussen.

Kontaktinformation:

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.