• CSR

280 mio. kr. i AP Loyalitetsbonus til vores kunder

Som kundeejet pensionsselskab giver AP Pension en del af overskuddet tilbage til dig med en pensionsopsparing, når bestyrelsen vurderer, at det økonomiske råderum tillader det. Og det, har bestyrelsen netop vurderet, er tilfældet nu. Det betyder, at vi tildeler cirka 280 mio. kr. i AP Loyalitetsbonus i 2021.

Pengene ligger bedst i kundernes lommer

AP Loyalitetsbonus tildeles alle kunder med en pensionsopsparing i AP Pension, det gælder også tidligere Skandia-kunder. Administrerende direktør i AP Pension Bo Normann Rasmussen glæder sig over at kunne give en ekstra vitaminindsprøjtning til kundernes opsparinger:

- Som kunde i AP Pension har du i forvejen fået nogle af branchens bedste afkast de senere år, og nu kan vi så forøge opsparingerne yderligere med over en kvart milliard kr. i bonus. Det er jeg både glad for og stolt over, siger Bo Normann Rasmussen og fortsætter

- Det er jer kunder, der ejer AP Pension, og det vores overbevisning, at pengene ligger bedst i jeres lommer. Derfor har vi indført denne form for overskudsdeling, hvor vi bruger overskuddet til at give opsparingerne et ekstra skud vitaminer. Det er en meget direkte fordel ved at være kunde i et kundeejet pensionsselskab med ægte kundedemokrati, siger Bo Normann Rasmussen.

2.000 kr. for hver million

Bonussen tildeles i november 2021 med 0,20 procent af din opsparing opgjort pr. 30. juni 2021. Det svarer til, at opsparingen vokser med ekstra 2.000 kr., hvis du har sparet 1 mio. kr. op.

Pengene overføres til din konto for AP Loyalitetsbonus, hvis du stadig har din opsparing hos os på det tidspunkt, hvor vi tildeler bonus. I de første ni år er en del af beløbet betinget. Det betyder, at hvis du flytter din opsparing fra AP Pension, får du kun en del af din AP Loyalitetsbonus med.

Enkelte kunder er omfattet af en pensionsaftale, hvor der gælder særlige regler for tildeling af AP Loyalitetsbonus. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl, om du er omfattet af særlige regler.

 

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi har midlertidigt ændret vores åbningstider og sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage mellem klokken 8.00 og 15.00.

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.