Hvad skal der ske med din pension, når du dør?

Hvis du dør inden pensionsalderen, vil dine nærmeste få udbetalt din pensionsopsparing og i langt de fleste tilfælde også din livsforsikring. Det kan nemt blive til en eller flere millioner kroner. Som udgangspunkt går pengene til ”nærmeste pårørende”, medmindre du selv aktivt ændrer det.

Den regel sikrer i de fleste tilfælde, at pengene havner hos de rette. Men der kan ske ændringer i dit liv - og derfor er det vigtigt, at du med jævne mellemrum tjekker, hvem du har registreret som begunstiget. Hvis du for eksempel er blevet skilt eller har fået ny samlever, bør du tjekke din begunstigelse, så det for eksempel ikke er din tidligere partner, der får pengene frem for din nye kæreste, dine børn, eller en helt tredje.

Hvem er din(e) nærmeste pårørende?

Hvis din pensionsordning er oprettet i 2008 eller senere, er nærmeste pårørende (i rækkefølge):

1. Ægtefælle eller registreret partner
2. Samlever, som enten har boet sammen med dig i to år, eller som du har, har haft eller venter barn med*
3. Livsarvinger, dvs. børn, børnebørn mv.
4. Arvinger ifølge testamente
5. Øvrige arvinger

*NB! Hvis din ordning er oprettet i 2007 eller tidligere, er din samlever ikke med i rækken. Her vil det altså være dine børn/andre arvinger, der får udbetalingen, hvis du ikke har en ægtefælle/registreret partner.

Uanset om din pensionsordning er fra før eller efter 2008, kan du i de fleste tilfælde begunstige den/dem, du ønsker. Her har du nogle typiske eksempler:

Eksempel 1: Sådan sikrer Jonas sin nye kæreste

Jonas er skilt og har to børn fra sit tidligere ægteskab. Mens de var gift, var det hans hustru, der ville få en udbetaling ved Jonas’ død, men efter skilsmissen er det de to børn, der er nærmeste pårørende og skal dele pengene.

Efter nogle år som single får Jonas en ny kæreste (Mette), og de to flytter sammen i et nyt hus. Jonas har oprettet sin pensionsordning inden 2008, så selv efter 20 års samliv får Mette ikke en krone, hvis Jonas dør. Medmindre de to gifter sig.

Sådan ønsker Jonas ikke, at det skal være. Derfor vælger han, efter at de har boet sammen i nogle år, at indsætte Mette som begunstiget. Han får indskrevet i sin police, at Mette skal have halvdelen af udbetalingen ved Jonas’ død, mens Jonas’ to børn skal dele den anden halvdel.

Efter 15 år sammen går Jonas og Mette fra hinanden. Nu er det vigtigt, at Jonas husker at ændre sin ordning. Ellers vil Mette fortsat få halvdelen af dækningen ved hans død, da hun er indsat som navngivet begunstiget.

Eksempel 2: Janni ønsker, at alle pengene går til børnene

Janni har for nogle år siden mistet sin mand, som hun har tre børn sammen med. Hun flytter nu sammen med Christian. Jannis pensionsordning er oprettet efter 2007, så efter to års samliv vil Christian få hele udbetalingen ved hendes død. Indtil da er det børnene, der vil få udbetalingen.

Janni ønsker ikke, at Christian skal have en udbetaling, så hun indsætter sine børn som begunstigede.

Eksempel 3: Vil Jens lade Signe stå alene med gælden?

Jens er flyttet sammen med Signe i et nybygget hus, som de har købt sammen. De har ikke boet sammen før og har ingen børn. Jens har oprettet sin pensionsordning efter 2007 og tror, at Signe som samlever får udbetalingen ved hans død. Men det gør hun først, når de opfylder reglen om to års samliv (eller får barn).

Indtil da står Signe alene med boliggælden, hvis Jens pludselig dør. Da Jens bliver opmærksom på reglerne, vælger han derfor at indsætte Signe som navngivet begunstiget.

Hvad gælder for din ordning?

Hvis du har en pensionsordning i AP Pension, kan du se online, om det er nærmeste pårørende eller en anden begunstiget, der får en udbetaling ved din død. Log på www.appension.dk/minpension, vælg menupunktet Overblik, dernæst Oversigt, og klik på Begunstigelse i toppen af siden.

Under menupunktet Udbetalinger og dernæst Dækninger kan du se, hvor meget der vil blive udbetalt ved din død.

Hvis du ønsker at ændre eller indsætte en begunstiget, så kan du booke et møde via vores bookingportal.

Book møde her