AP FlexPension: En ny måde at tænke pension på
Medarbejdere køber hus. Får børn. Nogle ønsker mere frihed til at investere selv. Og andre vil gerne trappe ned på vej mod pensionen.
Med AP FlexPension bliver pensionsordningen noget, der kan tilpasses undervejs i arbejdslivet.
Forstå AP FlexPension
Se fire korte videoer og få et hurtigt overblik over mulighederne i AP FlexPension.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Find svar på de vigtigste spørgsmål om AP FlexPension og de nye muligheder, der følger med.
IndbetalingsFlex:
Hvad er IndbetalingsFlex?
IndbetalingsFlex giver medarbejdere mulighed for midlertidigt at sænke deres pensionsindbetaling og få mere løn udbetalt i en periode, hvor der er behov for ekstra økonomisk råderum.
Hvem kan bruge IndbetalingsFlex?
IndbetalingsFlex kan benyttes af medarbejdere, der er omfattet af AP FlexPension. Muligheden afhænger af virksomhedens pensionsaftale og eventuelle overenskomster.
Hvor længe kan pensionsbidraget sættes ned?
Pensionsbidraget kan nedsættes midlertidigt i op til 36 måneder. Perioden kan deles op i flere intervaller på minimum 6 måneder ad gangen, og indbetalingen kan efterfølgende justeres igen.
Hvor meget kan pensionsindbetalingen sættes ned?
Pensionsindbetalingen kan sættes ned til minimum 5 % i den periode, hvor IndbetalingsFlex benyttes.
Hvad sker der med de penge, der ikke indbetales?
Det beløb, der ikke indbetales til pension i perioden, udbetales som løn til medarbejderen. Det er op til den enkelte, hvad pengene bruges.
Påvirker IndbetalingsFlex forsikringsdækningerne?
Nej. Medarbejderen bevarer sine forsikringsdækninger, selvom pensionsindbetalingen reduceres midlertidigt.
Har IndbetalingsFlex betydning for pensionen på lang sigt?
Når der indbetales mindre i en periode, spares der tilsvarende mindre op. Til gengæld kan indbetalingen øges igen senere, og i takt med at pensionsalderen stiger, vil der for langt de fleste være god tid til at nivillere pensionsopsparingen gennem arbejdslivet.
OpsparingsFlex:
Hvad er OpsparingsFlex?
OpsparingsFlex giver medarbejdere mulighed for at overføre dele af deres pensionsopsparing til udvalgte pengeinstitutter og få større frihed til selv at vælge investeringer – for eksempel enkeltaktier eller investeringsfonde, som ikke tilbydes i AP Pension.
Hvem kan bruge OpsparingsFlex?
OpsparingsFlex kan bruges af medarbejdere, der er omfattet af AP FlexPension, og hvor virksomheden har valgt OpsparingsFlex som en del af pensionsordningen. Muligheden afhænger også af virksomhedens eventuelle overenskomster.
Hvor meget af opsparingen kan overføres?
Der kan overføres opsparing fra alders- og ratepension. Alt over 50.000 kr. i hver opsparingstype kan overføres. Det resterende beløb bliver hos AP Pension og er blandt andet med til at sikre medarbejderens forsikringsdækninger.
Hvad kan opsparingen investeres i?
Opsparingen kan investeres i blandt andet enkeltaktier og investeringsfonde, afhængigt af det valgte pengeinstitut.
Hvad sker der med forsikringerne?
Forsikringsdækningerne forbliver hos AP Pension, selvom dele af opsparingen overføres til et andet pengeinstitut.
Kan OpsparingsFlex kombineres med IndbetalingsFlex og UdbetalingsFlex?
Ja. OpsparingsFlex kan kombineres med både IndbetalingsFlex og UdbetalingsFlex, afhængigt af hvilke muligheder virksomheden har valgt i pensionsordningen.
UdbetalingsFlex:
Hvad er UdbetalingsFlex?
UdbetalingsFlex giver seniormedarbejdere mulighed for at kombinere nedsat arbejdstid med delvis udbetaling af pensionsopsparingen, så overgangen til pension kan ske gradvist.
Hvem kan bruge UdbetalingsFlex?
UdbetalingsFlex er målrettet medarbejdere, der nærmer sig pension, og som ønsker en mere fleksibel overgang fra arbejdsliv til pension. Muligheden afhænger af, hvilke løsninger virksomheden har valgt i pensionsordningen, samt eventuelle overenskomster.
Kan medarbejderen fortsætte med at spare op samtidig?
Ja. Medarbejderen fortsætter med at spare op for de timer, der arbejdes, samtidig med at en del af pensionen kan udbetales.
Hvad betyder UdbetalingsFlex for virksomheden?
UdbetalingsFlex gør det lettere at tilbyde et længere og mere fleksibelt arbejdsliv for erfarne seniormedarbejdere og planlægge en glidende overgang til pension.
Forsikring ved tab af erhvervsevne:
Hvad er tab af erhvervsevne?
Tab af erhvervsevne er en forsikring, der giver økonomisk hjælp, hvis en medarbejder mister evnen til at arbejde som følge af sygdom eller skade. Forsikringen giver en løbende udbetaling til medarbejderen.
Hvad betyder forsikringen for virksomheden?
Ud over at sikre medarbejderen kan forsikringen også reducere virksomhedens økonomiske belastning ved længerevarende fravær. Hvis virksomheden har valgt lønskala i pensionsordningen, kan der i en periode ydes dækning af hele lønudgiften – uafhængigt af medarbejderens valgte dækningsgrad.
Hvor længe kan der udbetales ved tab af erhvervsevne?
Perioden for udbetaling afhænger af den konkrete situation og vilkårene i virksomhedens pensionsordning.
Kræver tab af erhvervsevne ekstra administration for virksomheden?
Nej. Forsikringen er en integreret del af pensionsordningen, og AP Pension håndterer administrationen i forbindelse med vurdering og udbetaling.