• Bæredygtighed

Vi lytter til dig. Hjælp os med at forme fremtiden.

Vi arbejder hele tiden på at give bedre kundeoplevelser, fx ved arbejde med vores kommunikation og vores digitale oplevelser – og vi har brug for din hjælp. 

Bliv medlem af vores kundepanel, og vær med til at forme fremtidens kundeoplevelser i AP Pension. Som deltager i kundepanelet bliver du inviteret til at deltage i forskellige tests og undersøgelser af nye koncepter eller funktioner og er på den måde en aktiv del af vores udviklingsarbejde til glæde for alle vores kunder. 


Kort om AP Pensions kundepanel

  • Vær med til at forme fremtidens kundeoplevelser i AP Pension 
  • Vær blandt de første til at se vores digitale koncepter 
  • Du bestemmer fra gang til gang, om du vil deltage 
  • Ved nogle aktiviteter sender vi et gavekort som tak 
  • Alle over 18 år kan deltage – både kunder og ikke-kunder 

 

FAQ - hyppige spørgsmål

Nedenfor kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål omkring kundepanelet


Hvem kan deltage i kundepanelet?

Du kan deltage i AP Pensions kundepanel, uanset om du er kunde i AP Pension eller ej. 

Du skal dog være fyldt 18 år for at blive medlem af panelet, og du må ikke arbejde i et pensionsselskab eller en pensionskasse.  

Hvad kræver det at være medlem?

Når du tilmelder dig, skal du svare på nogle spørgsmål. Det tager cirka tre minutter. 

Vi sender dig invitationer til at deltage i tests og undersøgelser en gang imellem. Det sker højst en gang hver 14. dag – og typisk med en måned eller to imellem. 

Det er frivilligt at deltage i de enkelte tests og undersøgelser, så hvis du ikke har tid, lader du bare være med at svare. Nogle undersøgelser er korte og kan besvares online på få minutter, andre varer længere tid. Vi laver både tests online og tests, hvor man deltager fysisk.  

 

Kan jeg melde mig ud af kundepanelet?

Du kan til enhver tid melde dig ud af kundepanelet. Du kan enten klikke på ‘Afmeld-linket i de mails, vi sender dig, eller sende en mail til kundepanel@appension.dk.

Hvordan foregår det?

Vi sender mails til dig, når vi gerne vil teste nye digitale løsninger eller ønsker andet input fra kunder. 
 
Nogle tests foregår ved, at du skal løse opgaver og svare på spørgsmål på skærmen. Den slags tests varer typisk 5-10 minutter. 
 
Andre gange er det interviews eller tests, hvor vi også deltager. Det kan både være online og med fysisk fremmøde. Disse tests og interviews varer lidt længere, typisk 30-60 minutter. Du vil til gengæld ofte få et gavekort som tak for hjælpen. 

Det med småt 

Selvom vi gerne vil høre din mening om det hele, vil vi ikke bombardere din indbakke med undersøgelser. Så når du har deltaget i en af vores undersøgelser, vil du tidligst høre fra os igen 14 dage efter. 
 
Det er altid op til dig, om du vil deltage. Og du kan altid afmelde dig fra panelet. 
 
Har du spørgsmål eller kommentarer til panelet, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv en mail til kundepanel@appension.dk
 
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med blandt andet persondatalovgivningen. Det kan du læse mere om i vores persondatapolitik, som du finder på appension.dk/persondatapolitik

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.