Generalforsamlingen har vedtaget ny model for kundedemokrati i AP Pension
På AP Pensions generalforsamling blev bestyrelsens forslag om en ny og moderniseret model for kundedemokrati vedtaget. Med beslutningen tager AP Pension et vigtigt skridt mod et enklere, mere tidssvarende og involverende kundedemokrati.
AP Pension er kundeejet, og kundedemokratiet er fundamentet for den måde, vi driver selskabet på. Den nye model skal fortsat sikre bred repræsentation og stærk kundeindflydelse – men i en struktur, der er mere overskuelig og i højere grad understøtter dialog, engagement og langsigtet ejerskab.
Et mere enkelt og involverende kundedemokrati
Med den vedtagne model erstattes den nuværende delegeretforsamling af et repræsentantskab. Repræsentantskabet bliver mindre og mere overskueligt end i dag, hvilket skal give bedre rammer for reel indflydelse, løbende dialog og grundigere indsigt i komplekse beslutninger.
Modellen bygger på kendte og afprøvede principper fra pensionsbranchen og er udviklet med fokus på at styrke kundernes rolle som ejere af AP Pension – både i dag og på længere sigt.
Hvad sker der nu?
Med generalforsamlingens vedtagelse går arbejdet nu ind i næste fase:
- Der gennemføres det første valg til repræsentantskabet i efteråret 2026.
- De nuværende delegerede fortsætter frem til dagen før generalforsamlingen i 2027.
- I perioden frem mod valget vil kunder og interessenter løbende blive informeret om valgproces, tidsplan og muligheder for at stille op.
Dermed sikres en ordentlig og gennemtænkt overgang til den nye demokratiske model.
Læs mere om den nye model
Du kan læse en uddybende beskrivelse af den nye model for kundedemokrati – herunder