• Bæredygtighed

Fleksibel pensionsordning klar til markedet – AP Pension åbner for nysalg af AP FlexPension

AP Pension går i dag kommercielt i luften med AP FlexPension, et nyt pensionskoncept, der giver virksomheder og medarbejdere markant større frihed til at tilpasse pensionen til livets mange faser.

Lanceringen er resultatet af flere års udviklingsarbejde og omfattende analyser, hvor både danskere, virksomheder og samarbejdspartnere efterspørger fleksibilitet samt flere valgmuligheder og løsninger, der passer til moderne arbejdsliv.

“Fleksibilitet giver mulighed for at tilpasse økonomien til de situationer, livet bringer. Medarbejdere køber hus, får børn, ønsker større frihed til at investere selv, mens andre vil trappe ned i arbejdstid på vej mod pensionen. Med FlexPension bliver pensionsordningen noget, der kan justeres undervejs i arbejdslivet, så økonomien følger med de behov, man faktisk har,” siger Bo Normann Rasmussen, adm. direktør i AP Pension.

Et pensionskoncept bygget på fleksibilitet

AP FlexPension giver kunderne nye muligheder for at forme deres pensionsordning efter individuelle behov:

  • IndbetalingsFlex: Mulighed for midlertidigt at nedsætte pensionsbidraget og i stedet få mere udbetalt i løn, mens forsikringsdækninger bevares.
  • UdbetalingsFlex: Mulighed for hel eller delvis udbetaling, fx ved nedsat arbejdstid eller gradvis tilbagetrækning.
  • OpsparingsFlex: Mulighed for at overføre dele af opsparingen til udvalgte udbydere og investeringsplatforme, i første omgang via pengeinstitutter i nærpension‑
  • ForsikringsFlex: Udvidet mulighed for at opsplitte forsikring og opsparing for en mere skræddersyet løsning.

Derudover lanceres AP Basis, en primært passivt forvaltet investeringsløsning med forventet ÅOP omkring 0,4 procent.

“Vores mål er, at kunderne får størst mulig værdi ud af deres pensionsordning. Med FlexPension kan man bruge sin pension mere aktivt og tilpasse den, så økonomien fungerer bedre i de perioder af livet, hvor behovene skifter. Derfor anbefaler vi, at man får rådgivning enten hos AP Pensions pensionsrådgivere eller via sin forsikringsmægler, så man får det bedst mulige grundlag for at træffe de rigtige valg,” siger Bo Normann Rasmussen.

Nysalg åbner nu – kontrolleret ibrugtagning for eksisterende kunder

Fra i dag indtegner AP Pension nye kunder direkte på AP FlexPension. Eksisterende kunder vil følge efter i en kontrolleret og planlagt ibrugtagning, hvor kvalitet, stabil drift og gode kundeoplevelser er i centrum.

En pensionsordning der følger livet

AP FlexPension er udviklet som svar på en bred samfundsbevægelse mod mere individuelle valg, længere arbejdsliv og et stigende ønske om økonomisk fleksibilitet både tidligt og sent i livet. Samtidig er konceptet en del af AP Pensions større modernisering, hvor nye systemer og teknologi gør det muligt hurtigere at imødekomme kundernes behov.

Yderligere information

Mere information om AP FlexPension: https://appension.dk/flexpension

Bo Normann Rasmussen_08 .jpg

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.