AP Pension og BoStad
I første kvartal af 2022 har AP Pension købt boligselskabet BoStad. BoStad har mere end 10 års erfaring med udlejning af boligejendomme og tilbyder mere end 1.500 attraktive lejemål fordelt på større byer i hele Danmark. Det betyder, at hvis du er kunde i AP Pension, kan du komme forrest i køen til disse lejemål. Alt du skal gøre, er at skrive dig på BoStads interesseliste og sætte kryds ved, at du er kunde i AP Pension.Holbæk Havn
BoStads lejeboliger er placeret i:
- Viborg (rækkehuse)
- Silkeborg (lejligheder og rækkehuse)
- Horsens (rækkehuse)
- Vejle (lejligheder)
- Kolding (lejligheder)
- Kerteminde (lejligheder)
- Slagelse (lejligheder)
- Sorø (lejligheder)
- Næstved (lejligheder og rækkehuse)
- Ringsted (lejligheder)
- Holbæk (lejligheder)
- Greve (lejligheder)
Hviidsminde, Kolding
Om BoStad
BoStads boliger varierer i størrelse, udformning og beliggenhed, så vi kan tilbyde et hjem, der kan rumme livet for både singlen, parret og familien.
Boligerne er et tilbud for alle lejere og er geografisk spredt i Danmark. Der er nye ejendomme, men også den ældre boligmasse er repræsenteret. BoStad har respekt for de fysiske rammer, ligesom de tager hensyn til menneskers livskvalitet og miljø. Boligerne administreres med vægt på en god og personlig dialog for at skabe de optimale fysiske rammer for det gode liv.
BoStad-porteføljen af velholdte og attraktive lejeboliger til rimelige priser reflekterer AP Pensions historiske tilknytning til hele Danmark, hvor investeringer i de regionale danske byer i vækst har været en del af vores strategi i mange år.