Sådan bruger du din tandforsikring
Hvis du arbejder i en virksomhed, som gennem AP Pension har tegnet tandforsikring hos Købstædernes Forsikring til medarbejderne, kan du få dækket op til 80 procent af regningen for de fleste tandlægebehandlinger. Du kan få dækket op til 30.000 kr. om året hos en selvvalgt tandlæge i Danmark og EU.
Tandforsikringen dækker disse tandsygdomme og -behandlinger:
- Fyldninger (op til tre om året)
- Udtrækninger
- Røntgen og bedøvelse
- Rodbehandlinger
- Kroner og implantater (en/et om året)
- Kirurgi
- Bideskinner
- Parodontose
Listen er et uddrag af forsikringsbetingelserne. Eventuelle erstatninger beregnes efter reglerne i forsikringsbetingelserne.
Tandforsikringen dækker ikke tandeftersyn, tandrensning, tandregulering, kosmetiske behandlinger og evt. rejseomkostninger.
Udbetalinger fra tandforsikringen er skattefri. Medlemmer af sygeforsikringen ”danmark” vil også modtage tilskud derfra – det modregnes i den samlede erstatning.
Ansøg om udbetaling fra tandforsikringen
Det er Købstædernes Forsikring, som tager sig af sagsbehandling, spørgsmål om forsikringen osv. Her kan du læse, hvordan du søger om udbetaling fra forsikringen:
1. Ansøg om udbetaling
Når du har modtaget behandling hos din tandlæge, sender du regningen direkte til Købstædernes Forsikring via Anmeld skade.
Du kan også skrive til skade@kfforsikring.dk. Her skal du oplyse din fødselsdato, dit tlf. nummer og din arbejdsgiver, som du har din tandforsikring igennem.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til Købstædernes Forsikring på 3345 7574. Du kan finde åbningstiderne her.
2. Du får svar
Hvis din behandling er omfattet af tandforsikringen, får du refunderet din udgift med fradrag af en evt. refusion fra sygeforsikringen ”danmark”.
Beløbet bliver sat ind på din NemKonto. Ønsker du, at pengene skal sættes ind på en anden konto, skal du give Købstædernes Forsikring besked om kontonummeret.
Betingelser for forsikringen
De fuldstændige beskrivelser af dækningerne fremgår af de gældende forsikringsbetingelser.