Bæredygtighedsrelaterede oplysninger for AP Omtanke
1. februar 2026 skifter AP Bæredygtig navn til AP Omtanke. Læs mere her.
Markedsføringsmateriale
Find markedsføringsmateriale om AP Bæredygtig her.
Periodiske og prækontraktuelle oplysninger
Tidligere versioner
Prækontraktuelle oplysninger
Prækontraktuelle oplysninger - november til december 2024
Prækontraktuelle oplysninger - december 2023 til november 2024
Prækontraktuelle oplysninger - juli til december 2023
Prækontraktuelle oplysninger - april til juni 2023
Prækontraktuelle oplysninger - januar til marts 2023
Periodiske oplysninger
Sammenfatning
AP Omtanke er et livscyklusprodukt, der fremmer miljømæssige og sociale karakteristika gennem bidrag til FN’s verdensmål, dog uden at have bæredygtig investering som mål. AP Omtanke er klassificeret som et artikel 8-produkt i regi af EU's Disclosureforordning. Alle investeringer sker under hensyntagen til AP Pensions politik for ansvarlighed og bæredygtighed på investeringsområdet, herunder også AP Pensions eksklusionskriterier. Politikken er baseret på de internationale standarder for ansvarlig virksomhedsadfærd som defineret i OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (UNGPs) samt i Parisaftalen. Den nærmere aktivsammensætning og andelen af fondsinvesteringer kan variere afhængigt at den enkelte kundes tid til pensionering.
For at sikre, at de sociale og miljømæssige karakteristika opfyldes, overvåges investeringerne løbende. Overvågningen omfatter halvårlig screening af porteføljeselskabernes involvering i eventuelle kontroverser for at sikre, at de løbende opfylder krav om god ledelsespraksis samt evaluering af porteføljeselskabernes fortsatte bidrag til FN’s verdensmål.
Der er ikke udpeget et indeks som referencebenchmark for at opnå de miljømæssige eller sociale karakteristika.
Intet bæredygtigt investeringsmål
Dette finansielle produkt fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika, men det har ikke bæredygtig investering som sit mål.
Det finansielle produkts miljømæssige eller sociale karakteristika
AP Omtanke er et livscyklusprodukt, der har til formål at fremme miljømæssige og sociale karakteristika gennem bidrag til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling (herefter FN’s verdensmål) samt håndtering af negative indvirkninger.
Grundlaget for de investeringsbeslutninger, der tages om produktet, er AP Pensions politik for ansvarlighed og bæredygtighed på investeringsområdet. Politikken er baseret på de internationale standarder for ansvarlig virksomhedsadfærd som defineret i OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (UNGPs) samt i Parisaftalen.
FN’s verdensmål bidrager til at fremme både miljømæssige og sociale karakteristika
Konkret stilles der krav om, at hver investering, som indgår i den bæredygtige andel af produktet på 55 procent, skal bidrage til mindst ét af FN’s 17 verdensmål, bestå konkrete tærskelværdier for de 14 obligatoriske PAI (Principal Adverse Indicator), efterleve AP eksklusionskriterier samt Paris Aligned Benchmark eksklusionskriterier, bæredygtighedsrisici og god ledelsespraksis.
For de 45 procent ikke fuldt bæredygtige investeringer gælder samme kriterier, dog på nær efterlevelse af de 14 obligatoriske PAI. Her stiller vi krav om efterlevelse af PAI 10 og 11.
Investeringerne kan bidrage til et eller flere af FN’s verdensmål både via deres produkter/services og/eller deres operationelle processer. Det er således det positive bidrag til verdensmålene, der gør investeringer/aktiver egnede til at indgå i dette produkt. De forskellige investeringer bidrager til forskellige verdensmål, og dermed sikres der positivt bidrag til verdensmål med både miljømæssige og sociale karakteristika.
Strategien operationaliseres i alle aktivklasser, som er inkluderet i produktet: aktier, obligationer og reale aktiver, herunder direkte investeringer i vedvarende energi og ejendomme. Med AP Omtanke udbydes dermed et finansielt produkt, som fremmer bæredygtighedskarakteristika gennem bidrag til FN’s verdensmål på tværs af alle aktivklasser. For yderligere oplysninger henvises til produktets prækontraktuelle oplysninger (RTS).
Investeringsstrategi
Produktet er et livscyklusprodukt, hvor kundens risikoprofil aftrappes frem mod pensionering. Investeringsstrategien er at investere i aktier, obligationer og reale aktiver balanceret i forhold til den enkelte kundes tid til pension. Målsætningerne for de miljømæssige og sociale karakteristika opnås gennem investeringsstrategien.
Aktier
Aktivklassen består af en noteret del og en unoteret del. Den noterede del består af to separate aktiemandater: AP Omtanke Kvant, som er et eksternt forvaltet kvantitativt mandat og AP Omtanke Select, som er et internt forvaltet mandat. Fælles for begge aktiemandater er, at der alene kan foretages investeringer i aktier, der er godkendt via AP Pensions bæredygtighedsscreening.
Den unoterede del består af en private equity fond, der investerer i virksomheder, der bidrager til reduktion af CO2-udledning. Det kan være igennem teknologi, der erstatter hidtil anvendt teknologi, produkter der har et lavere CO2-aftryk end de produkter de erstatter, eller serviceydelser, som skal hjælpe andre virksomheder med at opnå deres CO2-mål. Fonden er i investeringsfasen.
Obligationer
Der må kun indgå ”green bonds” eller ”social bonds” og en kombination af disse i porteføljen. Alle obligationer screenes ligeledes efter en model, som indeholder specifikke bæredygtighedsindikatorer og tærskelværdier, så vi i videst muligt omfang, kan dokumentere aktivklassens bæredygtighed.
Kredit
Der gives primært kredit til vedvarende energiinfrastrukturprojekter som fx sol- og vindenergi.
Reale aktiver
Infrastruktur og private equity:
Porteføljen består af fonde, som investerer i aktiver indenfor vedvarende energi såsom on- og offshore vindmøller, solcelleparker, forskellige typer af biomasseanlæg samt lagring af energi.
Danske ejendomme
Der investeres i danske ejendomme via AP Ejendomme, et helejet datterselskab af AP Pension. AP Ejendommes egenkapital indgår i AP Omtanke som en unoteret aktie. Samlet skal min. 70% af aktiverne i AP Ejendomme P/S overholde kravene til bæredygtige investeringer før AP Ejendomme P/S kan indgå, i sin helhed, som en overholdende aktie.
Andel af investeringerne
Det skal oplyses, hvor stor en andel af investeringerne, der medgår til at fremme bæredygtighedskarakteristika. Der er som minimum 55 procent af investeringerne i AP Omtanke, der fremmer disse.
Den planlagte aktivallokering for AP Omtanke er:
Aktier: 15 - 105 procent
Obligationer: -10 - 90 procent
Kredit: 0 - 85 procent
Reale aktiver: 0 - 35 procent
Den overordnede aktivallokering, og dermed risikoniveauet, er fastlagt i forhold til kundens tid til pension.
Overvågning af miljømæssige eller sociale karakteristika
AP Omtanke består af en portefølje med 55 procent fuldt bæredygtige investeringer og en portefølje med 45 procent ikke fuldt bæredygtige investeringer.
Investeringer i fuldt bæredygtig portefølje (55 procent af investeringerne)
Porteføljen screenes minimum halvårligt for:
- bidrag til FN’s 17 verdensmål
- de 14 obligatoriske Principal Adverse Impact (PAI)
- AP Pensions eksklusionskriterier samt Paris Aligned Benchmark-eksklusionskriterier
- bæredygtighedsrisici
- efterlevelse af god ledelsespraksis.
Investeringer der ikke lever op til bestemte tærskelværdier på ovenstående områder, anses ikke for fuldt bæredygtige og kan ikke indgå i den bæredygtige andel af produktet.
Investeringer i ikke fuldt bæredygtig portefølje (45 procent af investeringerne)
Porteføljen screenes minimum halvårligt for:
- bidrag til FN’s 17 verdensmål
- efterlevelse af Principal Adverse Impact indikatorer (PAI) 10 og 11
- AP Pensions eksklusionskriterier samt Paris Aligned Benchmark-eksklusionskriterier
- bæredygtighedsrisici
- efterlevelse af god ledelsespraksis.
Investeringer der ikke lever op til bestemte tærskelværdier på ovenstående områder, kan ikke indgå i produktet.
Ud over den kvantitative monitorering, anvender vi dialog med selskaber, stemmeafgivelse ved generalforsamlinger, investorerklæringer, ESG-betingelser i kontraktvilkår med forvaltere samt samarbejder med andre investorer og interessenter som redskaber til at afbøde både aktuelle og potentielle negative indvirkninger.
Metoder
De bæredygtighedsindikatorer der anvendes til at måle opnåelsen af de miljømæssige og sociale karakteristika, der fremmes i produktet:
- FN’s verdensmål: Hver investering skal have et positivt bidrag til ét eller flere konkrete verdensmål, som dermed fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika. De specifikke bæredygtighedsindikatorer, som anvendes til at opnå dette, bliver tilpasset den enkelte aktivklasse i AP Omtanke.
- PAI-indikatorer med fastsatte tærskelværdier (se konkret beskrivelse i afsnit om overvågning af miljømæssige eller sociale karakteristika).
- AP Pensions eksklusionskriterier: AP Pensions eksklusionskriterier dækker over virkningsløs dialog, tobak, kontroversielle våben, termisk kul, tjæresand og olie og gas samt PAB-eksklusionskriterier.
- Stemmeafgivelse: Antal af AP Pensions stemmer på selskabers generalforsamlinger med henblik på at påvirke dem til at håndtere problemstillinger og fremme miljømæssige og sociale karakteristika.
- Dialoger: Antal af dialoger med selskaber, som foretages via vores eksterne samarbejdspartner, EOS at Federated Hermes Limited, for at håndtere negative indvirkninger og fremme miljømæssige eller sociale karakteristika.
Datakilder og databehandling
Datakilder og databehandling vedrørende finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika.
Datakvalitet
Vi anvender eksterne dataleverandører. Vi har løbende dialog med dem, hvis vi har spørgsmål til deres dataleverancer. Vi forholder os kritisk til data og har flere øjne på, før data bliver anvendt i vores beslutningsgrundlag.
Databehandling
Vi overvåger løbende ESG-performance af vores portefølje. Vi gennemlyser løbende porteføljen på fondsniveau for klima, bidrag til FN’s verdensmål, ESG-risici og anvender blandt andet analyserne som grundlag for dialog med eksterne forvaltere. Datakilder
- MSCI
- Sustainalytics
Begrænsninger med hensyn til metoder og data
AP Pension anvender rapporteret data, men det er forsat en udfordring at få fuld datadækning på alle aktiver i porteføljen, da ikke alle selskaber rapporterer på de datapunkter, der er indeholdt i nærværende anneks.
Due diligence
Som ansvarlig investor er vi i AP Pension opmærksomme på, at investeringer kan påvirke bæredygtighedsfaktorer negativt. En vigtig del af hele arbejdet med ansvarlige investeringer er derfor at udføre due diligence med henblik på at undgå, forebygge og minimere de negative indvirkninger, som vores investeringsbeslutninger kan have. Læs mere i erklæring om due diligence.
Politikker for aktivt ejerskab
AP Pensions politik for ansvarlighed og bæredygtighed på investeringsområdet er baseret på veldefinerede og anerkendte internationale principper for menneskerettigheder, korruption og miljø. Politikken er udarbejdet i henhold til §78 og §159 i Lov om finansiel virksomhed.
Politikken tager udgangspunkt i OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv samt bredt anerkendte FN-konventioner.
AP Pensions politik for aktivt ejerskab kan findes her.
Angiv et referencebenchmark
Der er ikke udpeget et indeks som referencebenchmark med henblik på at opnå de miljømæssige eller sociale karakteristika.