• CSR

Tak for en flot placering i tilfredshedsundersøgelse

Som kundeejet selskab har AP Pension udelukkende kundernes interesser i fokus, og det er derfor en stor glæde for os, når vi mærker, at I tager godt imod vores bestræbelser for at skabe økonomisk og menneskeligt overskud til jer.

Vi vil gerne sige stor tak for den opbakning og loyalitet, vi netop har fået dokumenteret i Loyalty Groups undersøgelse af danskeres tilfredshed med og loyalitet over for deres pensionsselskab.

Loyalty Group gennemførte i slutningen af 2021 sin årlige undersøgelse BrancheIndeks Pension, og her er AP Pension placeret som det bedste kommercielle pensionsselskab.

Ud over denne flotte placering er vi også stolte over at have fået det bedste resultat i hver af de seks kategorier, som spørgsmålene i undersøgelsen omfatter: Produktkvalitet, servicekvalitet, værdi for pengene, tillid og etik, image og samfundsansvar.

Adm. direktør i AP Pension, Bo Normann Rasmussen, giver disse forklaringer på succesen:

- Vi har i flere år leveret gode afkast og set over de seneste fem år, er vi det selskab i hele branchen, der har fået kundernes pensioner til at vokse mest. Samtidig har vi en unik model for overskudsdeling, hvor vi i løbet af de sidste fem år har tildelt over 1 mia. kr. i AP Loyalitetsbonus til kunderne. Alene i 2021 betød det, at en kunde med en opsparing 1 mio. kr. fik 2.000 kr. ekstra ud over afkastet.

Bo Normann Rasmussen mener også, at AP Pensions arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar har påvirket kundeloyaliteten i positiv retning, og peger desuden på, at den service og rådgivning, kunderne får, når de er i kontakt med AP Pension, er helt central:

- På trods af svære betingelser her under coronapandemien har medarbejderne i AP Pension ydet en ekstraordinær stor indsats for at yde den service og rådgivning, som vores kunder forventer. Jeg er stolt af at kunne sige, at det engagement i gode kundeoplevelser er karakteristisk for vores medarbejdere, og det vil vi fastholde, også når situationen normaliseres.

Se mere om dit afkast på Min Pension

Læs mere om AP Bæredygtig her

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi har midlertidigt ændret vores åbningstider og sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag til torsdag: 08.00-16.30

Fredag: 08.00-16.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.