Vi har brug for, at du identificerer dig selv og tjekker dine oplysninger
Her kan du få svar på de mest almindelige spørgsmål om, hvorfor vi beder dig om at logge ind med MitID, tjekke, opdatere og eventuelt rette i dine kontaktoplysninger.
Hvad skal jeg gøre?
Det er vigtigt, at du tjekker, opdaterer og eventuelt retter de kontaktoplysninger, vi i AP Pension har om dig. Det skal du, fordi Hvidvaskloven kræver, at alle finansielle virksomheder indhenter tilstrækkelige oplysninger om deres kunder.
Sådan gør du:
- Start med at logge ind på appension.dk/minpension med MitID
- Gå til din Profil og tjek om dine kontaktoplysninger er korrekte
- Ret eller opdatér dine kontaktoplysninger, så de er helt korrekte, og tryk 'Gem'
Når du har gjort ovenstående, behøver du ikke gøre mere.
Tak! Du har nu været med til at sikre, at AP Pension lever op til Hvidvaskloven.
Jeg får en fejlmelding, når jeg prøver at logge ind – hvad gør jeg?
Vi oplever desværre nogle gange tekniske udfordringer med MinPension.
Hvis du har forsøgt at logge ind via din mobil, og det ikke virker, så prøv at logge ind via en computer i stedet.
Hvis det stadig driller, så prøv igen senere.
Hvorfor skal jeg identificere mig og tjekke mine oplysninger?
Hvidvaskloven kræver, at vi har oplysninger om alle vores kunder – uanset hvor stor eller lille pensionsordningen er.
Det gælder altså også dig, som kun har AP Loyalitetsbonus, har en lille opsparing hos os, eller som ikke længere indbetaler til pensionsordningen.
Vi beder dig derfor om at logge ind på appension.dk/minpension med MitID og tjekke, at dine kontaktoplysninger er korrekte.
Tak fordi du hjælper os med at leve op til reglerne og holde dine kontaktoplysninger opdaterede.
Har I ret til at bede om mine kontaktoplysninger?
Det korte svar er: Ja!
Vi har ikke bare ret til, men er – ifølge hvidvaskloven – forpligtet til at indhente og have tilstrækkelige kontaktoplysninger om vores kunder.
Reglerne gælder for alle pensionsselskaber og finansielle virksomheder, og de er blandt andet med til at sikre, at din pension bliver håndteret trygt og ansvarligt – og at den ikke kan misbruges til noget, den ikke var tænkt til.
Vi beder dig derfor om at logge ind på appension.dk/minpension med MitID og tjekke, at dine kontaktoplysninger er korrekte.
Tak fordi du hjælper os med at leve op til reglerne og holde dine kontaktoplysninger opdaterede.
Jeg har allerede gjort det, I bad mig om – hvorfor får jeg så en påmindelse?
Tak fordi du allerede har tjekket og opdateret dine kontaktoplysninger.
Hvis du har gjort det inden for de sidste par dage, kan du bare se bort fra den påmindelse, du har fået.
Påmindelserne bliver nemlig sendt ud med nogle dages forsinkelse, fordi brevene bliver forberedt og sendt via e-Boks lidt før, oplysningerne er blevet registreret i vores system.
Der kan derfor være en kort overgang, hvor vi når at sende en påmindelse til dig – selvom du allerede har gjort det, vi har bedt dig om. Det beklager vi.
Har du andre spørgsmål?
Hvis du ikke har fundet svar på dine spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte os på 7080 5036 eller via appension.dk/kontakt