Årets valggrupper og antal stemmer
Foreløbig opgørelse af antal stemmer fordelt på valggrupperne
- Valggruppe A1: 36.262 (potentielt)
- Valggruppe B1: 34.213 (potentielt)
- Valggruppe B2: 71 (potentielt)
- Valggruppe B3: 520 (potentielt)
Foreløbig opgørelse af antal indmeldte delegerede i AP Pension
- Delegerede i valggruppe A1: 464
- Delegerede i valggruppe B1: 309
- Delegerede i valggruppe B2: 54
- Delegerede i valggruppe B3: 49
- Samlet antal delegerede: 876
Fordelingstal og dennes betydning for årets bestyrelsesvalg
Jævnfør prioriteringsmetodens punkt 3 findes fordelingstallet ved at dividere antallet af afgivne gyldige stemmer, med antallet af poster som skal besættes. Du kan læse mere om prioriteringsmetoden her.
Der skal i år være valg af op til 4 medlemmer til bestyrelsen af og blandt de delegerede, der repræsenterer arbejdstagersiden. Valget gælder for 2 år. Derudover er der også suppleringsvalg af op til to medlemmer til bestyrelsen af og blandt de delegerede, der repræsenterer de forsikrede (B-siden). Valget på B-siden gælder kun for et år.
I forbindelse med de kommende valg af bestyrelsesmedlemmer er det som udgangspunkt de fire A-kandidater og de to B-kandidater, der først opnår fordelingstallet (se nærmere nedenfor) som vælges ind i bestyrelsen. Har man efter optællingen af samtlige stemmer en eller flere ledige poster, fordi fordelingstallet ikke er opnået, vælges kandidaterne efter antal stemmer.
Det samlede antal stemmer for A-valggruppen i år er på nuværende tidspunkt 36.262. I år er der fire pladser på valg, og forudsat at alle stemmer deltager ved årets generalforsamling og forudsat, at alle stemmer ved afstemningerne, vil årets fordelingstal på A-siden være 9.066.
Det samlede antal stemmer for B-valggrupperne i år er på nuværende tidspunkt 34.804. I år er der to pladser på valg, og forudsat at alle stemmer deltager ved årets generalforsamling og forudsat, at alle stemmer ved afstemningerne, vil årets fordelingstal på B-siden være 17.402.
Som beskrevet er fordelingstallet et dynamisk tal. Det bliver i sidste ende bestemt ud fra antallet af gyldige stemmer, som afgiver deres stemme ved valget.
Opdateret 15. april 2024.