• Samfundsansvar

Sådan kan din pension også hjælpe her og nu

Hånden på hjertet så ønsker ingen at få behov for at gøre brug af den: Forsikringen ved visse kritiske sygdomme. Men den er ret god at have, da den med et engangsløb økonomisk kan gøre din hverdag lidt bedre i en svær tid.

Selvom størstedelen af danskerne har forsikringer som en fast del af deres pensionsordning, indtil de bliver pensionister, er det de færreste, der er bevidste om det.  Det fortæller Kim Thomsen, der er teamleder i rådgivningen i AP Pension. Derfor oplever han og hans kollegaer også, at mange kunder bliver glade for forsikringen ved visse kritiske sygdomme i det øjeblik, de får brug for den.

”Vi oplever, at mange bliver overraskede over, at deres pensionsordning faktisk kan mere end de tror – at den ikke kun består af en opsparing til, når de engang ikke længere skal arbejde, men at de også kan bruge den her og nu, hvis de får en af de kritiske sygdomme, der er dækket,” siger Kim Thomsen.

Han tilføjer, at det især blandt unge ikke er ’top of mind’, at en pensionsordning også er et økonomisk sikkerhedsnet på vejen frem til pensionering.

Skattefri engangsbeløb
Udbetalingen fra forsikringen ved visse kritiske sygdomme er et skattefrit engangsbeløb, der typisk ligger mellem 100.000 og 200.000 kr., og det er muligt at regulere beløbet inden for den grænse, som din arbejdsgiver har aftalt med AP Pension. Det er meget forskelligt, hvad den enkelte vælger at bruge udbetalingen på.

”Når man bliver alvorligt syg, er der typisk mange ubekendte og usikkerheder, og alting handler om at blive hurtigst muligt rask igen. Derfor kan forsikringen hjælpe med at give tryghed i forhold til den økonomiske situation, ” siger Kim Thomsen.

Nogle bruger beløbet til at betale deres partners orlov i en periode, der kan vende op og ned på familielivet. Andre bruger det til at rejse, når de er raske nok til at tage af sted. Det står nemlig den enkelte frit for, hvordan pengene skal bruges.

Udbetaling så hurtigt som muligt
Mange hospitaler husker deres patienter på at søge udbetaling fra forsikringen, og så er AP Pension tilmeldt Landspatientregisteret under Sundhedsdatastyrelsen. De registrerer, så snart en af de i alt 27 kritiske sygdomme bliver diagnosticeret, og de sender automatisk et brev til den, der er blevet syg, med en påmindelse om at udfylde blanketten.

”Når vi har modtaget blanketten, skal vi indsamle dokumentation i form af journaler og lign. fra hospitaler. Så snart vi har dokumentation, gør vi alt, hvad vi kan, for, at den enkelte kunde kan få sin udbetaling hurtigst muligt, for så er der én bekymring mindre i en svær tid,” siger Kim Thomsen.

Godt at vide om forsikring ved visse kritiske sygdomme

  • Pengene er skattefri.
  • Du kan frit bruge pengene på, hvad du vil.
  • Du kan regulere beløbet (inden for den grænse, din arbejdsgiver har aftalt med AP Pension).

Læs mere om forsikring ved visse kritiske sygdomme Forsikring ved visse kritiske sygdomme - AP Pension

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-15.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
Lukket
Fredag: 09.00-14.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.