• Bæredygtighed

AP Pension gør det nemmere at dele firmapensionen mellem flere leverandører

Flere virksomheder ønsker at kunne dele firmapensionsordningen mellem flere leverandører

Flere virksomheder efterspørger muligheden for at lægge medarbejdernes pensionsopsparing hos en leverandør og forsikringspakken hos en anden – Det, som også kaldes unbundling. Derfor vil AP Pension fremover give virksomhedskunder adgang til at en ny betalingsløsning, som gør unbundling enklere og mindre administrativt tungt for både arbejdsgivere og leverandører.

Den nye betalingsløsning er den første af sin slags på det danske pensionsmarked og tilbydes i samarbejde med PaymentHub ApS, som er et datterselskab til Festina Finance. Med løsningen skal virksomheder, der ønsker at have flere leverandører på pensionsordningen, kun sende pensionsindbetalingerne et sted hen, og så fordeles pengene automatisk mellem de forskellige leverandører.

Ifølge AP Pensions kommercielle direktør, Janni Bové Schou, er den nye løsning et tillæg til selskabets eksisterende forretningsmodel.

- De fleste virksomheder foretrækker stadig en samlet pensionsordning med både opsparing og forsikringer hos samme leverandør, så det vil fortsat være vores primære forretningsområde. Men vi ser tegn i markedet på, at unbundling kan blive mere udbredt i fremtiden, og her gør den nye betalingsløsning os attraktive for en ny type kunder, siger Janni Bové Schou og fortsætter:

- AP Pension har en multikanal distributionsstrategi, som betyder, at vi ved siden af vores egne rådgivere blandt andet arbejder sammen med en lang række pensionsmæglere og uafhængige forsikringsformidlere. Her passer den nye løsning rigtig godt ind, fordi de eksterne rådgivere både har kompetencerne og erfaringen til at rådgive virksomhederne om de forskellige leverandørers produkter.

Hos PaymentHub ApS glæder administrerende direktør Simon Espelund Hansen sig til samarbejdet og ser frem til, at de første penge begynder at rulle igennem selskabets løsning.

- Vi er meget tilfredse med, at vi med PaymentHub nu kan sætte strøm til unbundling, og med afsæt i teknologien fra Festina Finances livkerne har vi udviklet en smidig løsning, der med lethed kan distribuere de ellers komplekse indbetalinger til pensionsordninger og forsikringsprodukter på tværs af leverandører. Vi glæder os derfor over, at AP Pension og Euro Accident bliver de første betalingsmodtagere på platformen, siger han.

I AP Pension ser Janni Bové Schou det som et naturligt skridt for det kundeejede selskab at stille en betalingsløsning til rådighed som de første.

- Vi er ejet af kunderne, og vi indretter os efter udviklingen i deres ønsker. Derfor var det naturligt for os at gå denne vej. Vi kunne se, at udviklingen allerede var i gang, så vi vurderede, at hvis vi ikke gjorde noget, var det nok kun var et spørgsmål om tid, før andre gjorde. Nu har vi givet os selv et forspring, slutter direktøren.

Kontaktinformation:

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.