• Bæredygtighed

Har du pensionsordning gennem dit arbejde? Indbetal ekstra og udnyt dit fradrag i 2023

Måske er du en af dem, der kan spare penge i skat ved at indbetale mere på din pensionsordning i år. Indbetal ekstra til den pensionsordning, du har gennem dit arbejde, og udnyt dit fulde fradrag i 2023.

Årsskiftet nærmer sig, og det er nu, du skal overveje at indbetale ekstra på din pensionsordning. Der er flere grunde til, at ekstra indbetaling kan være en god idé:

  • Få mere i pension: Du kan give din pensionsopsparing et løft, så du øger muligheden for en højere pension.
  • Spar penge i skat i år: Indbetalinger til ratepension og livsvarig livrentepension giver skattefradrag. Derfor kan det være en fordel at indbetale ekstra – især hvis du betaler topskat. Topskattegrænsen er i 2023 på 618.370 kr. før træk af 8 procent AM-bidrag. Hvis din løn i dag er højere end det beløb, kan du overveje, om det er en fordel for dig at indbetale ekstra til pension og dermed reducere din skat.

Så meget kan du indbetale med skattefradrag

Uanset om du har en eller flere ratepensioner, kan du i 2023 maksimalt indbetale op til 60.900 kr. i alt (efter AM-bidrag) på ratepensionerne med skattefradrag. Der er ikke et loft for indbetalinger til livsvarig livrentepension.

Sådan indbetaler du ekstra til den pensionsordning, du har gennem dit arbejde

Hvis du ønsker at indbetale ekstra på den pensionsordning, du har i AP Pension, via din arbejdsgiver, skal du give din virksomheds lønkontor besked om, hvor stort et ekstra beløb du ønsker at betale. Du skal være opmærksom på, at beløbet senest skal være indbetalt sammen med din løn for december, og indbetalingen ikke kan overstige din løn.

AP Pension fordeler din indbetaling på samme måde som dine løbende indbetalinger. Hvis du rammer loftet på din ratepension, vil resten blive indbetalt på en livsvarig livrentepension.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 7080 5036 eller via appension.dk/kontakt

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.