• Bæredygtighed

Is i maven: Pension er en langsigtet investering

2022 er startet med stor usikkerhed på de finansielle markeder, som har resulteret i fald på aktiemarkederne. Faldene kan som pensionskunde give usikkerhed om ens opsparing. Men det er vigtigt at huske, at pension for de fleste er en langsigtet investering. Derfor gælder det som regel om at have is i maven.

Sidste år var et godt år for pensionsafkastene, for aktiemarkederne buldrede afsted, og det var en medvirkende årsag til de flotte afkast, som AP Pension kom ud med efter 2021. 2022 er dog startet i et noget andet tempo, hvilket har resulteret i fald på aktiemarkederne. Når der kommer fald på aktiemarkederne, som dem vi har oplevet i starten af 2022, så er det vigtigt at have is i maven, når det kommer til ens pensionsopsparing.

- Pension er for de fleste en langsigtet investering, så når vi oplever fald på aktiemarkedet, så anbefaler vi generelt ikke, at vores kunder skal gå ned i risiko. For hvis du går ned i risiko, når markederne falder, så misser du formentligt opturen, når markederne vender. Men vi anbefaler, at man løbende følger sin pensionsordning og sit afkast på vores kundeportal, Min Pension, eller vores app, siger AP Pensions salgsdirektør, Lars Skovby, og forklarer, hvorfor vi anbefaler, at man gennemfører vores investeringsguide.

- Det er vigtigt, at du som kunde i AP Pension er tryg. Både når det går op, og når det går ned i markedet. Ved at gennemføre vores investeringsguide på Min Pension kan du få en vurdering af, om din opsparing er investeret, som du ønsker med accept af mere eller mindre risiko, fortæller Lars Skovby og fortsætter:

- Hvis der efterfølgende er spørgsmål til svarene fra investeringsguiden, så er man altid velkommen til at kontakte vores kundecenter eller bestille tid til en rådgivning.

Vores salgsdirektør forklarer, at hvis faldene på aktiemarkedet skaber stor bekymring, så kan det være, at man har for høj risiko.

- Vi er for nylig kommet ud af 2021, som var et fantastisk år, når vi ser på afkast. Men hvis den seneste tids fald på aktiemarkedet betyder, at man sover dårligt om natten, så ligger man formentligt for højt i risiko, og så bør man gå ned i risiko. I den situation vil vi igen anbefale at tage vores investeringsguide.  

 Du kan følge dit afkast på Min Pension, hvor du også finder vores investeringsguide, der kan give dig en vurdering af, om du har den risiko, der passer dig.

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.