• CSR

AP Pension og NRE sætter gang i opførelsen af stort antal københavner-boliger

AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, har sammen med indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen, Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, og totalentreprenøren NRE netop sat gang i opførelsen af stort antal boliger centralt på Østerbro i København. Det nye boligområde bliver opkaldt efter en legendarisk skuespiller og teaterdirektør.

Indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen var med, da AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, sammen med overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen, og totalentreprenøren NRE Denmark A/S, der har udviklet projektet, tog første spadestik til AP Ejendommes kommende 166 lejligheder ved Østre Gasværk på Østerbro i København. Boligområdet har fået navnet Grunwalds Have, og er opkaldt efter den legendariske skuespiller Morten Grunwald, der gennem en årrække stod i spidsen for Østre Gasværk Teater. Med spadestikket er der også blevet sat gang i opførelsen af en øvesal til teatret, der siden 1979 har holdt til i en ikonisk gastank ved Østre Gasværk.

Boligerne er såkaldte ’small living’-boliger, der bliver fra 35-50 kvadratmeter, der særligt henvender sig til unge, der gerne vil nyde storbyens mange muligheder.

Adm. direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, er glad for, at der nu er sat gang i opførelsen af boligerne, der er midt i alt det bedste, som Østerbro kan tilbyde.

- Grunwalds Have har en fremragende placering midt på Østerbro. Der er kort afstand både til Østerbrogades hyggelige handelsliv på den ene side og Nordhavns havneområder på den anden side. Det er en placering, der ikke bliver meget bedre, hvis man gerne vil bo i Københavns brokvarterer. Det er sjældent, at man som bygherre får mulighed for at opføre boliger på en så central beliggenhed i hovedstaden. Vi er derfor meget glade for, at vi kan være med til at understøtte behovet for flere mindre boliger i København, fortæller Peter Olsson, der med spadestikket også var med til at sætte gang i opførelsen af 57 almene boliger, som AKB kommer til at eje.

Indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen, ser også frem til de nye boliger centralt på Østerbro.

- Det er afgørende, at vores hovedstad har plads til alle – også studerende på SU. Derfor er jeg glad for, at vi med byggeriet får flere nye boliger, ikke mindst flere nye ungdomsboliger og almene boliger. Det er vigtigt for at skabe en blandet by, siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen. 

Overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen, glæder sig over, at der nu er blevet sat gang i opførelsen af boligerne.

- København skal være en by for alle, og vi mangler i høj grad boliger, der er til at betale for unge. Derfor er jeg glad for, at vi nu får både almene ungdomsboliger og mindre private boliger i hjertet af Østerbro. Byggeriet kombinerer boliger med en øvesal til Østre Gasværk og er således med til at støtte op om kulturlivet. Det er vigtigt, at vi i vores nye bymiljøer ikke kun tænker boliger, men også skaber rammer for kulturen, så alle københavnere også i fremtiden kan opleve et rigt kulturliv, siger Sophie Hæstorp Andersen.

NRE Copenhagen er totalentreprenør på projektet, og Peter Olsson ser frem til igen at arbejde sammen med NRE.

- Vi har arbejdet sammen med NRE på flere projekter, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde, hvor NRE kan udføre de mange tanker, der er for projektet. Boligerne i Grunwalds Have bliver certificeret med Svanemærket, og vi er helt sikre på, at det er noget, der kommer de kommende beboere til gavn, forklarer Peter Olsson, der forventer, at boligerne er klar til indflytning i 2024.

Hos NRE glæder de sig til, at de for alvor kan gå i gang med opførelsen.

- Vi har været med til at udvikle projektet fra starten, og for os som udvikler og totalentreprenør er vi selvfølgelig glade for, at vi nu kan gå i gang med at føre de mange planer, som der er for boligerne, ud i livet. Vi er ikke i tvivl om, at det bliver et godt projekt, som vil bidrage positivt til området. Vi takker sagens parter for at have troen på NRE som en langsigtet partner, der skaber gennemtænkte projekter, siger Jonas Olesen partner/ salgs- og udviklingsdirektør i NRE.

For yderligere information:
Peter Olsson, adm. direktør AP Ejendomme. Mobil: 2098 5018
Cecilie Rex Selmer, presserådgiver, Indenrigs- og boligministeriet. Mobil: 72282417
Simon Malte Olesen, pressekonsulent Københavns Kommune. Mobil: 2963 2420
Jonas Olesen, partner/ salgs- og udviklingsdirektør NRE Group. Mobil: 2323 5377

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi har midlertidigt ændret vores åbningstider og sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag til torsdag: 08.00-16.30

Fredag: 08.00-16.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.