• Bæredygtighed

Udnyt dit fradrag i 2021: Ekstra indbetaling kan være mange penge værd

Måske er du en af dem, der kan spare penge i skat ved at indbetale mere på din pensionsordning i år. Indbetal nu, og udnyt dit fulde fradrag i 2021.

Årsskiftet nærmer sig, og det er nu, du skal overveje at indbetale ekstra på din pensionsordning. Der er flere grunde til, at ekstra indbetaling kan være en god idé:

  • Spar penge i skat i år: Indbetalinger til ratepension og livsvarig livrentepension giver skattefradrag. Hvis du har udsigt til at betale topskat i år, men ikke betaler topskat, når du engang skal have din pension udbetalt, sparer du penge.
  • Få mere i pension: Du kan give din pensionsopsparing et løft, så du ender med en højere pension.
  • Betal lavere skat af dit afkast: Du betaler 15,3 procent i skat af afkastet på din pensionsopsparing.

Kom under topskattegrænsen

Topskattegrænsen er i 2021 på 544.800 kr. efter 8 procents AM-bidrag. Hvis din løn i dag er højere end det beløb, kan du overveje, om det er en fordel for dig at indbetale ekstra til pension og dermed reducere din skat.

Så meget kan du indbetale med skattefradrag

Uanset om du har en eller flere ratepensioner, kan du i 2021 maksimalt indbetale op til 58.500 kr. i alt på ratepensionerne (efter AM-bidrag) med skattefradrag. Der er ikke et loft for indbetalinger til livsvarig livrentepension.

Hvis du med din ekstra indbetaling har samlede pensionsindbetalinger på op til 74.700 kr. (efter AM-bidrag) i 2021, får du også et ekstra pensionsfradrag ved at indbetale mere på din pensionsordning. Hvis der er mere end 15 år til, du når folkepensionsalderen, så udgør det ekstra pensionsfradrag 12 procent af indbetalingen (efter AM-bidrag). Mens pensionsfradraget udgør 32 procent, hvis du har mindre end 15 år til folkepensionsalderen.

Sådan indbetaler du ekstra

Hvis du ønsker at indbetale ekstra på den pensionsordning, du har i AP Pension, via din arbejdsgiver, skal du give din virksomheds lønkontor besked om, hvor stort et ekstra beløb du ønsker at betale. Du skal være opmærksom på, at beløbet senest skal være indbetalt sammen med din løn for december, og indbetalingen ikke kan overstige din løn.

AP Pension fordeler din indbetaling på samme måde som dine løbende indbetalinger. Hvis du rammer loftet på din ratepension, vil resten blive indbetalt på en livsvarig livrentepension.

Vi er klar til at hjælpe

Hvis du overvejer at betale ekstra ind på din pensionsordning, så husk, at du altid er velkommen til at kontakte os på 3916 5000 eller via kontaktformularen på appension.dk/kontakt

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.