• Bæredygtighed

En hjernerystelse satte Søren ud af spillet

AP Care hjalp ham tilbage til arbejde og socialt liv.

- Jeg havde heldigvis hjelm på, da jeg faldt på cyklen, men jeg fik alligevel en voldsom hjernerystelse. Jeg var indlagt nogle dage, men jeg var langt fra rask, da jeg blev udskrevet, fortæller Søren. Faktisk havde han det så dårligt, at han var sygemeldt fra sit arbejde i mange måneder og slet ikke kunne se, hvordan han nogensinde kunne komme tilbage til et normalt liv igen.

Søren forklarer:
- Jeg havde forfærdelig hovedpine og synsforstyrrelser og var svimmel og så træt, at jeg sov mere end halvdelen af døgnet. Jeg kunne ingenting og havde heller ikke overskud til at se venner eller familie.

Søren søgte hjælp mange steder, men hverken læge, fysioterapeut, stresscoach eller hjerneskade-specialist gjorde for alvor en forskel.

Da Søren havde været sygemeldt i seks måneder, kontaktede hans arbejdsplads helbredsvejlederne i AP Care for at høre, om der dog ikke var noget, man kunne gøre for at hjælpe ham. Arbejdspladsen har pensionsordning i AP Pension, og Sørens chef vidste, at AP Care tilbyder hjælp og rådgivning til kunderne, når de mistrives fysisk eller psykisk.

Søren fortæller:
- Min chef fortalte mig om AP Care og foreslog, at han kontaktede dem. Jeg var taknemmelig for, at han tog initiativet, for jeg havde helt mistet håbet på det tidspunkt. Og der gik ikke lang tid, før jeg blev kontaktet af en helbredsvejleder.

- Herefter er der virkelig sket noget, fortsætter Søren. - Helbredsvejlederen lærte mig allerede på det første møde nogle enkle vejrtræknings- og meditationsøvelser, som jeg stadig bruger, og hun gik i gang med at finde nye behandlingstilbud.

Søren blev f.eks. henvist til en fysioterapeut med speciale i behandling af senfølger efter hjernerystelse og til en øjenlæge for at få gjort noget ved synsforstyrrelserne.

- Det har taget tid, men helbredsvejlederen har været med mig hele vejen igennem, og vi har været i løbende kontakt, så jeg føler virkelig, at der er blevet taget hånd om mig i en situation, hvor jeg ikke selv havde overskud, fortæller Søren.

- Det har alt sammen fuldstændig ændret mit liv, så jeg nu er raskmeldt og tilbage på arbejde. Jeg kan stadig blive træt og har sammen med helbredsvejlederen aftalt med min chef, at jeg kun arbejder 32 timer, så jeg også har overskud til fritidsaktiviteter, familie og venner. Så jeg trives igen rigtig godt i mit liv, slutter Søren glad.

Sørens chef tilføjer, at også virksomheden har været meget glade for forløbet. AP Cares helbredsvejleder har ikke bare hjulpet Søren med helbredet. Hun har f.eks. også kunnet vejlede om den forsikring ved tab af erhvervsevne, som følger med Sørens pensionsordning, og hjulpet virksomheden og Søren med at lægge en god plan for hans gradvise tilbagevenden til arbejdet.

Sørens historie er inspireret af et faktisk forløb i AP Care.

AP Pensions helbredsvejledere kan hjælpe

Hvis du ikke har det godt, eller hvis helbredet svigter, kan du få hjælp og rådgivning af AP Pensions helbredsvejledere i AP Care. Det er en del af vores tilbud til dig som kunde.

Du kan ringe eller skrive alle hverdage mellem klokken 8.00 og 17.00 på 7080 5020 eller care@appension.dk

 

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.