AP Pension følger myndighedernes anbefalinger om COVID-19 situationen
Sundhedsmyndighederne har mandag den 7. september 2020 foretaget en ny samlet vurdering af smittesituationen med særligt fokus på visse kommuner i Københavnsområdet og Odense Kommune.
AP Pension tager situationen med COVID-19 meget alvorligt, og vi følger naturligvis myndighedernes anbefalinger og anvisninger.
Som pensions- og forsikringsselskab har vi et særligt ansvar over for vores mere end 400.000 kunder og vores 550 medarbejdere.
Derfor har vi iværksat en række tiltag, der støtter op om myndighedernes afbødningsstrategi, og som samtidig sikrer en stabil drift og servicering af kunderne.
Reduceret bemanding
Vi følger myndighedernes anbefalinger om, at flest muligt i de berørte kommuner skal arbejde hjemmefra. AP Pensions hovedkontor ligger i Københavns Kommune, som er omfattet af de ekstraordinære midlertidige tiltag.
Vi har derfor bedt et stort antal medarbejdere om at arbejde hjemmefra i den kommende tid, i det omfang det er muligt. Således er det kun det absolut nødvendige personale, der er til stede på vores kontorer i København.
Vores kontor i Aarhus holder åbent som normalt.
Normale åbningstider
Vi holder fast i vores normale åbningstider på telefonen og forventer ikke, at kunderne vil mærke til vores midlertidige omlægning til hjemmearbejde. Vi vil fortsat servicere og rådgive vores kunder bedst muligt og forventer ikke længere svartider på telefonerne eller øget ekspeditionstid på skriftlige henvendelser og sagsbehandling.
Kundemøder holdes online i ’røde’ områder
Vi vil gerne fortsat holde de aftalte rådgivningsmøder med vores kunder. Men for at mindske risikoen for smittespredning holder vi løbende øje med, hvilke områder Statens Serum Institut angiver som røde på grund af højt smittetryk. Når vi har aftalt fysiske møder med kunder i disse områder, ændrer vi disse til onlinemøder i stedet.
Kundemøder gennemføres som aftalt i resten af landet. Her holder vi dog også øje med smittetallet i de berørte områder og holder mødet online, hvis området er ’rødt’.
Vi håber på jeres forståelse og tålmodighed i den kommende tid, hvor vi er nødt til at gøre tingene anderledes end normalt for at tage størst muligt hensyn til alle.
Vi håber på jeres forståelse og tålmodighed i den kommende tid, hvor vi er nødt til at gøre tingene anderledes end normalt for at tage størst muligt hensyn til alle.