• Bæredygtighed

AP Bæredygtig har vist sit værd i sit første år

I juni sidste år lancerede vi den bæredygtige investeringslinje, AP Bæredygtig. Her et år senere kan vores investeringsdirektør, Ralf Magnussen, gøre status på AP Bæredygtigs første år. Se mere i videoen med Ralf Magnussen nederst i artiklen.

For at understøtte en bæredygtig udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder, lancerede vi i AP Pension i juni sidste år den bæredygtige investeringslinje, AP Bæredygtig. I disse dage kan AP Bæredygtig fejre sin et års fødselsdag og på trods af corona-krisens indvirkning på de finansielle markeder, så har AP Bæredygtig leveret et positivt afkast gennem sit første år.

- Siden vi lancerede AP Bæredygtig i 2019, har vi oplevet en corona-krise, der har givet store udsving på de finansielle markeder. Men når vi gør tingene op efter maj i år, så har AP Bæredygtig fået et afkast på fem procent for en kunde med 20 år til pension, mens de fleste andre selskaber ligger i minus, siger AP Pensions investeringsdirektør, Ralf Magnussen og fortsætter:

- Der er primært to årsager til det positive resultat. Den første er, at vi inden for aktieporteføljen har tilvalgt sektorer, blandt andet sundhed, som har klaret sig godt, mens vi har fravalgt sektorer, som blandt andet olie, der har klaret sig skidt. Den anden årsag er, at vi har investeret i grøn energi, som solceller og vindmøllefarme, der har været upåvirket af, hvad der er sket under corona-krisen, forklarer investeringsdirektøren, der er meget tilfreds med AP Bæredygtigs første år.

- Vi er rigtig glade for, at vi har skabt gode afkast i AP Bæredygtig i det første år. På den lange bane tror vi, at vi har skabt et robust investeringsprodukt, som kan konkurrere med investeringsprodukter, der kan investere mere frit som f.eks. AP Active.

Flere ingredienser

For at investere bæredygtigt er der flere kriterier, der skal opfyldes, forklarer Ralf Magnussen:

- Det, at investere bæredygtigt, betyder flere ting. For det første skal man investere ansvarligt. For det andet skal man have en eksponering mod FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling, og så skal vi leve op til Paris-aftalen for verdens klima. Det er de tre hovedingredienser i at investere bæredygtigt, siger Ralf Magnussen.

Flere pensionsselskaber begynder at tilbyde investeringslinjer med fokus på klima, men Ralf Magnussen mener, at det er vigtigt at investere bredere end kun med tanke på klima.

- Vi har valgt navnet AP Bæredygtig af den grund, at investeringerne primært er eksponeret mod FN’s 17 verdensmål. Det gælder klima, men også sundhedsfremmende tiltag og bæredygtig byudvikling, hvor der f.eks. er fokus på at fremme fællesskaber, som vi blandt andet investerer i. Når vi kigger på de andre selskaber, og den måde de tilgår deres produkter, så er det mere snævert kun med et fokus på klima. Klima er vigtigt, men vi tror, at brede investeringer er den bedste måde at investere bæredygtigt på, forklarer Ralf Magnussen og uddyber:

- Det har den fordel, at man kan sprede sine investeringer mere, end hvis man kun taler om klima. Det tror vi, giver den mest robuste investeringsstrategi og de mest robuste afkast, når vi kigger på den lange bane.

Læs mere om AP Bæredygtig

Se Ralf Magnussen forklare mere om AP Bæredygtig

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.