• Bæredygtighed

Ved du, hvem der arver efter dig?

Skilsmisse, børn eller ny samlever er alle begivenheder, som kan have stor betydning for, hvem der skal arve dig. I din pensionsordning er det de begunstigede, som får pengene, så det er vigtigt, at du tjekker, at det er de rigtige, som er registreret. På Pensionsdagen søndag den 27. oktober sætter AP Pension derfor fokus på begunstigelse.

Når vi skifter fra sommertid til vintertid, får vi et døgn på 25 timer. I pensionsbranchen kalder vi den dag Pensionsdagen, og vi opfordrer dig til at bruge den ekstra time på at sikre, at din pensionsordning matcher dine behov. Som en del af initiativet holder AP Pension derfor også telefonerne åbne på Pensionsdagen søndag den 27. oktober fra klokken 11-14.

Pensionsdag med fokus på begunstigelse

I år er temaet for Pensionsdagen ”begunstigelse” – det handler om, hvem der skal have pengene fra livsforsikringerne i din pensionsordning, når du dør.

Når du får en pensionsordning i AP Pension, bliver dine begunstigede automatisk sat til ”dine nærmeste pårørende”. Det gælder, indtil du selv aktivt ændrer det.

Med tiden sker der ændringer i dit liv, og derfor er det vigtigt med jævne mellemrum at tjekke, hvem du har registreret som dine begunstigede.

Det er Pensionsdagen en glimrende anledning til. Du bør sikre dig, at begunstigelsen passer til dig og dine forhold. Forandringer i dit liv kan nemlig også kræve forandringer i din pensionsordning. Du bør f.eks. overveje at ændre begunstigelse, hvis du inden for de seneste år:

  • er blevet gift eller skilt
  • har fået en ny samlever
  • har fået børn
  • har haft større ændringer i din økonomi

Endelig bør du ændre begunstigelse, hvis en af dine nuværende begunstigede, er død.

Hvem er din(e) nærmeste pårørende?

Hvis din pensionsordning er oprettet i 2008 eller senere, er nærmeste pårørende (i rækkefølge):

  1. Ægtefælle eller registreret partner
  2. Samlever, som enten har boet sammen med dig i to år, eller som du har barn med*
  3. Livsarvinger, dvs. børn, børnebørn mv.
  4. Arvinger ifølge testamente
  5. Øvrige arvinger

*NB: Hvis din ordning er oprettet i 2007 eller tidligere, er din samlever ikke med i rækken af ”nærmeste pårørende”. Her vil det altså være dine børn/øvrige arvinger, der får udbetalingen, hvis du ikke har en ægtefælle/registreret partner. Du bør derfor her tage stilling til, om du også vil sikre din samlever.

Hvad gælder for din ordning?

Som kunde i AP Pension. kan du hurtigt se, om det er nærmeste pårørende eller en anden begunstiget, der får en udbetaling ved din død. Klik her for at gå til siden på Min Pension. Hvis der ikke fremgår en begunstiget på siden, er det som udgangspunkt dine nærmeste pårørende, der vil modtage udbetalingerne. 

På Min Pension kan du også se en dækningsoversigt over, hvor meget der vil blive udbetalt ved din død. Det kan du se her.

Hvis du ønsker at ændre eller indsætte en begunstiget, eller hvis du gerne vil vide mere om begunstigelse, kan du ringe til AP Pensions Kundeservice.

AP Pensions Kundeservice holder ekstraordinært åbent i forbindelse med Pensionsdagen. Søndag den 27. oktober kan du ringe mellem klokken 11-14 på 3916 5000 og få svar på dine spørgsmål eller tjekke din pensionsordning.

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.