• Bæredygtighed

Se din AP Loyalitetsbonus for 2019

AP Pension annoncerede omkring årsskiftet, at vi igen i 2019 fordeler AP Loyalitetsbonus til vores kunder. Som sagt, så gjort. Nu er pengene fordelt til de kunder, der er berettigede til AP Loyalitetsbonus, og du kan se dem på Min Pension og Mobil AP.

I AP Pension lancerede vi i 2017 AP Loyalitetsbonus, fordi vi gennem årene har opbygget store overskud. Det er kunderne, der ejer AP Pension, og derfor er det også kun kunderne, der skal have andel i vores overskud - så enkelt er det.

I 2017 uddelte vi de første 500 mio. kr. i AP Loyalitetsbonus og i 2018 uddelte AP Pension yderligere 250 mio. kr. Og nu er 200 mio. kr. blevet fordelt til de kunder, der er berettigede til AP Loyalitetsbonus. Uddelingen svarer til, som også tidligere meldt ud, 0,25 procent af kundernes opsparing ultimo 2018.

Her i juni er pengene blevet fordelt, og det betyder, at du nu kan se din andel på Min Pension og på appen Mobil AP.

Hvis du endnu ikke er gået på pension, men stadig sparer op til denne, så bemærk, at en del af din AP Loyalitetsbonus er betinget. Det betyder, at 1/10-del af beløbet for 2019 indsættes på din pensionsordning med det samme, mens de resterende ni tiendedele frigives hvert af de kommende ni år. På den måde belønner vi kunder, som også fremover har deres pensionsordning hos AP Pension.

Er du i den situation, at du er begyndt at få udbetalt alderspension, så bliver AP Loyalitetsbonus for 2019 udbetalt løbende sammen med din alderspension fra 1. april 2020.

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.