• Bæredygtighed

Nu vælger virksomhederne deres delegerede

Som kunde i AP Pension har du en stemme i kundedemokratiet. Hvis du arbejder et sted, hvor mindst fem medarbejdere har pension i et AP Pension-selskab, har jeres delegerede din stemme med på generalforsamlingen.

I AP Pension vægter vi kundedemokratiet højt. Sådan har det været i 100 år – og sådan er det i dag. I praksis er det de delegerede, der repræsenterer alle kunderne og kan stemme på den årlige generalforsamling.

Alle kunder kan deltage på generalforsamlingen, men kun de delegerede kan stemme. Virksomheder med mindst fem medarbejdere omfattet af en aftale i et AP Pension-selskab står selv for at vælge deres delegerede.

Et valg i to grupper

I praksis skal I i virksomheden vælge delegerede i to valggrupper: A1, som repræsenterer arbejdsgiverne, og B1, som repræsenterer medarbejderne. Hvordan valget foregår, er helt op til den enkelte virksomhed.

Fristen for at tilmelde delegerede er den 30. januar 2019 – og den pensionsansvarlige i jeres virksomhed har fået direkte besked med praktisk information om valget.

Er du en af vores kunder, som ikke arbejder i en virksomhed med mindst fem medarbejdere? Så kan du selv opstille en kandidat til valget af delegerede. Læs mere her. 

Læs mere om valget af delegerede

AP Pension holder generalforsamling den 9. april i København

 Foreningen AP Pension f.m.b.a. holder ordinær generalforsamling tirsdag den 9. april 2019 klokken 10.00 på Radisson Blu Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S.

Alle kunder i AP Pension kan deltage i den årlige generalforsamling, og vi åbner for tilmelding til generalforsamlingen i marts. Følg med i AP Update eller på www.appension.dk, hvor vi skriver, når der åbnes for tilmelding. 

Tegnefilm: Kundedemokratiet på tre minutter

Her kan du på få minutter få overblik over kundedemokratiet i AP Pension:

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.