• Samfundsansvar

Afslutning af sag om ligebehandling i forbindelse med forsikring

Sagen om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, som vi tidligere har fortalt om, er nu afsluttet. Herunder kan du læse, AP Pension-koncernens kommentar.

Sagen om forskelsbehandling af gravide afsluttes

I juli 2021 valgte Finanstilsynet at politianmelde en række danske forsikrings- og pensionsselskaber for overtrædelse af reglerne i §§ 8 og 18 b, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, heriblandt Skandia Link Livsforsikring A/S (i dag AP Link Livsforsikring A/S). Det førte til, at SØIK i november 2021 formelt rejste sigtelser.

Ved et retsmøde i Københavns Byret den 22. december 2021 har AP Link Livsforsikring erkendt tiltaleforholdet og accepteret at betale en bøde på 100.000 kr.

Da AP Pension-koncernen (herefter AP Pension) købte den danske del af Skandia, var AP Pension ikke opmærksomme på, at lovgivningen om ligebehandling ikke var implementeret tilstrækkeligt eller korrekt i forsikringsbetingelserne for Skandia Link Livsforsikrings sundhedsforsikringer. Det kan vi kun beklage.

Siden vi blev bekendt med forholdet i efteråret 2020, har vi sørget for at rette op på forholdene. Vi har rettet vores forsikringsbetingelser, vi har kontaktet alle tidligere kunder, vi havde adresseoplysninger på, og vi har udbetalt kompensation til de kunder, der har henvendt sig med et uretmæssigt afslag på dækning. Bøden er dermed det sidste kapital i sagen.

AP Pension er ejet af kunderne, og vi har ingen andre interesser eller hensyn end at sikre, at kunderne får de forsikringsydelser, de er berettigede til. Derfor har vi hele vejen igennem set med stor alvor på denne situation, og vi er glade for, at sagen nu er afsluttet.

 

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.